Undervejs i samtalen refereres der til Anna Libaks anmeldelse af bogen i Weekendavisen.

Dansk Folkeparti vil skære nye statsborgere ned fra 5.000 til 250. Det finder venstrefløjen både gakke-lak og ekstremt. Valgkampen er på vej ind i slutfasen.

Når organisationer er medlemmer hos hinanden; når offentlige midler cirkulerer mellem partier og interessegrupper, og når aktivister efter sigende lærer embedsværket at omgå lovens intention, er der så stadig tale om ligestilling? Eller om et lukket magtsystem?

I denne episode af Kulturkampen undersøger jeg sammen med min gæst Torben Haugaard fra Manderådet påstanden om, at feminismen i Danmark er en organisatorisk struktur, som præger partier, forvaltning og familieret på bekostning af mænds retssikkerhed.

Feminismen er ikke blot en idé. Den er et kredsløb. Af magtfulde kvinder. Det er ikke en konspiration. Det er den sociale virkelighed.

Værter: Marie Sinding Olsen og Wilhelm Thomsen fra Konservativ Ungdom

Gæst: Sebastian Klein

Nu står de blå partier i 11. time. De har næppe tid til at læse den omfangsrige bog. Men den kan tjene som inspiration, uanset om de taber eller vinder den 24. marts.

Martin Kyed gæster studiet til en samtale om bogens pointer, herunder hans teser om forsvarspolitik, boligpolitik og statsmediernes rå og kolde materialisme, der rimer så godt på socialisme.

Han bliver også bedt om at forklare, hvorfor der ikke står ret meget om indvandringskomplekset og Danmarks forandrede demografi i bogen.

Martin Kyed: Et borgerligt Danmark. Gentænkning af den politiske kampplads 281 sider, 199 kr. Munch & Lorentzen

Hvad vil det betyde, hvis prostitutionsmiljøet anerkendes og ligestilles som et arbejde? Vil det give anledning til bedre beskyttelse af de udsatte sexarbejdere, eller vil det blot normalisere et fænomen, som kan være til skade for hele samfundet?

Findes der i sidste ende handlinger, som samfundet er nødt til at sætte grænser for, på trods af frivillighed? Gæster: Eva Selsing, forfatter og borgerlig meningsdanner Jelena Seidel, sexarbejderaktivist og politisk konsulent hos The Red Van. Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom Medvært: Hector Karlsen Kirke-, kultur- og integrationsordfører, Konservativ Ungdom

Den russiske filosof Nikolaj Berdjajev (1874-1948) mente, at revolutioner ofte skyldes konservative kræfter, der mister deres kreativitet og reducerer sig selv til forsvar for det bestående. Når det sker, mister de også fremtiden.

I denne episode af Kulturkampen taler Jon Eirik Lundberg med den konservative politiker Niels Peder Ravn om, hvorvidt noget lignende sker i Danmark.

I dagens podcast vært og gæst om islamisme, kulturkamp, populisme og borgerlig strategi – men også om det større spørgsmål: Hvilken vision har konservative egentlig for Danmark?

Og vi ser på, hvordan nogle af de samme kulturelle spændinger viser sig internationalt – i debatten om Vesten, Israel og Iran.

Hvis man standser fem tilfældige mennesker på gaden og spørger dem, hvad islamisk normpres er, så får man nok ikke en præcis beskrivelse. Men det gør man, hvis man spørger forfatterne til bogen "Berøringsangst - vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på", der udkommer på mandag for forlaget Pressto.

Mikael Jalving har forfatter Ib Keld Jensen og medforfatter og forlægger Bjarke Larsen i studiet til en samtale om bogen, dens stemmer og perspektiver. Bogen er med forfatternes egne ord "livsnødvendig for alle offentligt ansatte", og det er som bekendt temmelig mange.

Én ting er muslimers forsøg på at presse danske normer tilbage. Noget andet er den offentlige sektors vilje til at underkaste sig.

Podcasten blev optaget i ugen op til, at Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg.

Dagens gæst har læst G.W.F. Hegels Åndens fænomenologi fra 1807 tre gange og mener, at Hegel var verdens første borgerlige filosof og kulturanalytiker. Hegel er højaktuel i dag, fordi han allerede i lyset af Den Franske Revolution forstod, hvad moderniteten førte med sig ved siden af mere frihed og større velstand: ensomhed, fremmedgørelse, anerkendelsestrang og Guds død.

Det beder jeg Rune Selsing om at uddybe og forklare, så selv værten kan være med.

Rune Selsing er økonom og filosof og forfatter til "Den borgerlige orden" sm.m. sin hustru Eva Agnete Selsing. Han har været fast kommentator i Jyllands-Posten siden 2012 og laver sammen med Eva podcasten Kreutzersonaten, hvor de taler om bøger og filosoffer, de elsker eller hader.

Deres nylige podcast om Hegel kan høres her.

Hvor langt vi skal tilbage for at finde et dansk folk? Hvor længe fandtes det? Og kan det mon vækkes til live i en tid med geopolitik og nye fjender?

Rasmus Glenthøj øjner en mulighed for det sidste og mere end antyder, at vi står midt i det 19. århundredes genkomst med geopolitik og nationalisme.

Glenthøj er nytiltrådt professor i historie på Syddansk Universitet med speciale i skandinavisk historie i perioden 1648-1914 og forfatter til flere værker, heriblandt Skilsmissen. Dansk og norsk identitet før og efter 1814 (2012) og 1864. Sønner af de Slagne (2014).

Det interview med Edward Luttwak, der henvises til i begyndelsen, er dette.

Rasmus Glenthøjs tiltrædelsesforelæsning kan læses her.

Der sidder tre unge mænd rundt om et bord med en masse noter og lyst til at tale om politik, især dansk politik, store og små hændelser, skandaler og lyse øjeblikke.

De tre er:

• Romeo Troelsgaard, sportsredaktør hos Ytringen.dk og medlem af Dansk Folkepartis Ungdom på Fyn

• Oscar Ingvardtsen, gymnasieelev

• Magnus Vennekilde, folkeskoleelev og medlem af Danmarksdemokraternes Ungdom.

De lover lytterne at være ærlige. De tre unge mænd putter ikke med deres meninger, men afviser heller ikke at blive klogere i løbet af samtalen.

Her kommer andet afsnit af Borgerlig Bodega.

Gør vi det rigtige for naturen, Danmark og vores efterkommere, når vi overlader den grønne dagsorden til klimaaktivister og teknokrater med regneark?

Jalvings gæster diskuterer den grønne omstilling, og hvordan borgerlige svar kan blive en del af løsningen.

I podcasten kommer det også frem, at både Jens Olaf Pepke og Kasper Støvring spiser kød og går ind for atomkraft.

Den Modløber-tekst, der henvises til henimod slutningen, er Lars Glades seneste.

Bill Gates' åbne brev er beskrevet her.

Der sidder tre unge mænd rundt om et bord med en masse noter og lyst til at tale om politik, især dansk politik, store og små hændelser, skandaler og lyse øjeblikke.

De tre er:

• Romeo Troelsgaard, sportsredaktør hos Ytringen.dk og medlem af Dansk Folkepartis Ungdom på Fyn

• Oscar Ingvardtsen, gymnasieelev og medlem af Danmarksdemokraternes Ungdom og

• Magnus Vennekilde, folkeskoleelev og medlem af Danmarksdemokraternes Ungdom.

De skiftes til at tage en flaske med og lover lytterne at være ærlige. De tre unge mænd putter ikke med deres meninger, men afviser heller ikke at blive klogere i løbet af samtalen.

Tag godt imod Kontrasts nye podcast - Borgerlig bodega.

Slyngelstuen får i dag besøg af de to krigsveteraner Marianne Stidsen og Daniel Pinderup, der har været involveret i MeToo siden de allerførste træfninger.

Anledningen er Højesterets afgørelse i sagen mellem tidligere studievært Jes Dorph Petersen og TV 2, hvis advokatundersøgelse blev vejet og fundet for let. Dagens gæster undrer sig højlydt over, at det kunne komme så vidt, at landets højeste retsinstans skal dømme i anklager, der strækker sig 25 år tilbage.

Men sådan er MeToo også: en folkestemning, drevet frem af en lille kreds af feministiske aktivister. Men efter 10 års medvind, er stemningen nu ved at vende. Folk har fået nok af intrigante, venstreorienterede feminister.

Vært: Marie Nordahl Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom. Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for Konservativ Ungdom.

Og hvorfor går de direkte i konfrontation med kristendommen i en tid, hvor flere unge faktisk søger tro, fællesskab og håb? Gæsteværten Hector Karlsen og den faste vært Marie Sinding-Olsen, stiller spørgsmålene og udforsker, hvad satanister i Danmark egentlig tror på.

Lyt med, når vi i dette afsnit af Hold til Højre går i dybden med en af samtidens mest kontroversielle trosbevægelser.

Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og sundhedsordfører for Konservativ Ungdom. Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for Konservativ Ungdom. Gæst: Blake Lamarr, satanisk præst og formand for Dansk Satanisk Forbund.

Men bevirker disse uendelige muligheder, at seksuelt samvær udvandes som en intim og kærlig handling? Det er et af hovedspørgsmålene i dagens afsnit, hvor vi diskuterer, om hvorvidt samtidens sexmoral fører til, at sex afkobles fra kærlighed og personlig intimitet. OnlyFans Creator Gitte von G er inviteret i studiet for at hjælpe os med at besvare dette spørgsmål. Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for KU Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for KU Gæst: Gitte von G, debattør, sexolog og OnlyFans Creator.

Dagens gæst er Bent Meier Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han blev i 2016 kritiseret for at forestå afsyngelsen af højskolesangbogens "Den danske sang er en ung, blond pige" forud for et møde med undervisere og studerende. Det skabte offentlig virak, da en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket, hvorefter CBS' vice-institutleder undskyldte.

Nu kommer så svaret i form af et langt og indgående essay om europæiske kulturhistorie med titlen "De grænseløse - hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den", som er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

I denne samtale reflekterer bogens forfatter over, hvordan den vestlige civilisation kan siges at være i opløsning og befinder sig i et et slags ingenmandsland, præget af såvel digitalisering, afkristning og manglende tro på gamle sandheder. En udvikling, der har ført europæerne ud i tiltagende tomhed.

Samtalen spænder fra Paulus over Nietzsche og Foucault til sangskrivere som Kim Larsen og Thomas Helmig. Særligt Helmig er ifølge professoren budbringer af en vigtig profeti. Spørgsmålet er blot, om vi tør tro på den.

Slyngelstuen er tilbage, denne gang gælder det dækningen af krigen i Gaza heraf i danske konsensusmedier i anledning af den nye israelske offensiv. Det sker i selskab med de to stamgæster historiker Bent Blüdnikow og journalist og murerarbejdsmand Jannich Kofoed.

Jannich Kofoed anbefaler to alternative nyhedskilder til forståelse af den mangeårige konflikt.

Den ene er Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel. Du kan få en introduktion til Gur og til Israel i dette Utube- interview med den amerikanske journalist Bari Weiss.

Den anden er Dan Senors podcast Call Me Back med en lang række aktuelle, analytiske gæster, pt. 329 episoder.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau.

Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium.

Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.

"Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer.

Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion.

Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav.

I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling.

Katja Kvaales kronik kan læses her.

Læs mere om Henrik Kokborg her.

Når man træder ned i Atelier Nyboder i kongens København, går man ind i en verden af nostalgi, skønhed, gru og realisme. I det første rum er man hensat til 1800-tallets Firenze, i den næste konfronteres man med krigens ubarmhjertige logik. Mahogniborde, krystallamper, gulnede fotografier og figurativ kunst det ene sted; døde soldater, sorte flag og skyttegrave det næste sted.

Luca Bertis smukke og sanselige kunstfotografier den ene sted, Sergei Prokofievs dystre værker det andet. Den slående kontrast fik mig til at invitere Jon Eirik Lundberg i studiet til en samtale om altings mobilisering i denne tid, herunder kunsten. Jon Eirik Lundberg, kurator, skribent og bidragyder til Kontrasts panel af modløbere. Læs han seneste stykke her.

Den udstilling, vi taler om, bærer titlen "Agerjord" og rummer værker af den russiske dissidentkunstner Sergei Prokofiev. Han vandt tilbage i 2022 Charlottenborgs Solopris. Udstillingen fortsætter indtil den 20. marts. Læs mere her.

Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage.

En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

I en nylig kronik i Kristeligt Dagblad beskriver stud.mag. Barbara Weile det faglige miljø på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her oplever hun, at religion er en afvigelse, og at henvisninger til fortællinger, myter og symboler fra Bibelen, der engang blev opfattet som en fond for vesterlandsk litteratur, opfattes som irrelevante, hvis ikke ligefrem som som en abnormitet. Det undrer hende.

Det undrer også mig, og derfor har jeg inviteret hende i studiet til en snak om, hvorfor akademiske undervisere frygter kristendom. Hvad er det, der er så farligt ved at kende Bibelen? Og gør denne frygt sig gældende i et bredere kulturperspektiv?

Du kan læse Barbara Weiles kronik i Kristeligt Dagblad her. I kronikken skriver hun bl.a.:

"Der gik ikke længe. før jeg vidste, at der var noget galt ude på litteraturvidenskab. Jeg læste de kristne fortællinger ind i det meste af det, vi læste (...), undrede mig, stillede spørgsmål i den retning. Og så sad jeg hver gang tilbage med en stigende fornemmelse af, at der altid blev set lidt skævt til mig fra mine undervisereres side (...) Langsomt gik det op for mig, at der var nogle læsninger, der var mere legitime end andre. I et tilsyneladende frit fortolkningsrum var en perspektivering med afsæt i kristne motiver og fortællinger ikke en mulighed."

Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier?

Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi?

Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker.

Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand, som er i stand til at udskyde behovet for belønning - og dermed bliver i stand til at lykkes med ting.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.