Men det seneste år har tvunget Novo ud af deres forsigtige konservatisme. Efter store kursfald og leveringsproblemer har de skiftet ledelsen ud og indtaget en markant mere aggressiv stil med Super Bowl-reklamer, der promoverer slankepiller som et livsstilsprodukt. Kristian Villesen fortæller hele historien om de rivaliserende medicinalgiganters mytiske fejde. 

I vores serie om den internationale retsorden forlader vi i denne uge jorden til fordel for det ydre rum, hvor både juraen og rumskrottet flyder. Vi ser på, hvordan private aktører som Elon Musk udnytter den hullede lovgivning i rummet, og hvad dét betyder for menneskehedens fælles arv. Journalist William Sass er med i studiet.

Og så skal det handle og kunst og kommers. For i næste uge skydes den 79. udgave af Cannes filmfestivalen i gang, men i år bliver det uden de helt store amerikanske film og filmstjerner. Festivalen har valgt at prioritere de smallere kunstfilm – og Hollywood har valgt at blive hjemme. Men er dét mest et problem for Cannes eller for Hollywood? Og hvad siger armlægningen om filmbranchens aktuelle situation? Jeg spørger filmredaktør Christian Monggaard, der i år deltager på festivalen for 26. gang. 

Fra Varde til Holbæk er enorme stålhaller på vej, som vil fylde i landskabet og drikke tørstigt af elnettet. Men kritikken ulmer rundt om i landet. Otto Lerche Kristiansen har været på besøg i den lille landsby Langerød, hvor 73-årige Ingrid Baden og landsbyens øvrige beboere nægter at lade deres nabolag forvandle til en anonym industripark for den globale techelite.

Ved et symbolsk tilfælde falder Arbejdernes internationale kampdag i år sammen med store bededag – den sløjfede fridag, der for få år siden kastede Socialdemokratiet og fagbevægelsen ud i en dyb krise. Dengang føg ord som ’svinestreg’ og ’tillidsbrud’ gennem luften. I dag er de vrede ord skiftet ud med karbonadediplomati og politiske tilnærmelser. Men hvem har egentlig mest brug for den anden? Jeg taler med Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm om det historiske parløb senere i programmet.

Det moderne folkestyre er blevet til et »krati uden demos« – et styre uden et folk. Sådan skriver den borgerlige historiker, forfatter og debattør Christian Egander Skov i sin nye bog, ’Folkeligt skal alt nu være’. Argumentet er, at hvis ikke de moderate kræfter genvinder ’folkeligheden’, vil den autoritære populisme vinde. Men hvad definerer så et folk, og hvem er det danske ’vi’? Ja, det forbliver til gengæld lidt en gåde, siger Matthias Dressler-Bredsdorff, der har anmeldt bogen – som han dog roser for at gøre det, venstrefløjens intellektuelle ikke gør: at skrive til en hjemlig offentlighed.

Ved første øjekast lignede det ’bare’ en omgang grov digital chikane. Men da truslerne blev anmeldt, kom politiet på sporet af en langt større sag. I mandags kulminerede det hele så i Retten i Glostrup med en opsigtsvækkende terrordom: Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet idømt seks års fængsel og udvisning for at være en helt central stemme i det højreekstreme netværk Terrorgram Collective.

Dommen er principiel, fordi den er med til at slå fast, præcis hvor grænsen går mellem at bruge sin ytringsfrihed til at udbrede sine kontroversielle holdninger og til ulovligt at ytre sig på en måde, hvor man fremmer terror. Ida Nyegård Espersen udlægger sagen.

Han blev udråbt som MAGA-bevægelsens intellektuelle kronprins, men nu smuldrer tingene for JD Vance. Ikke alene er han sat til at lede fredsforhandlingerne i den Iran-krig, han fra begyndelsen har været imod, nye meningsmålinger viser også, at han er den mest upopulære vicepræsident i historien. Mathias Sindberg tegner et portræt af den politiske kamæleon, der har skiftet holdning, tro og alliancer så mange gange, at han nu – måske – er ved at blive indhentet af sin egen manglende integritet.

Og så skal det handle om Bibelen. Bibelselskabet er nemlig i gang med en ny oversættelse af ’bøgernes bog’, og ambitionen er klar: Sproget skal være mere nutidigt, og kvinderne skal skrives mere frem. Avisens mest bibelkyndige medarbejder, Emilie Vium Olesen, har læst de nye prøveoversættelser, og selv om hun som selverklæret feminist og millennial egentlig var klar til at omfavne en mere ’nutidig’ bibel, er hun alligevel vendt tilbage med en bekymring. For risikerer vi, at den teologiske tyngde og vores fælles kulturarv går tabt, når »frygt og bæven« bliver til »ærefrygt og ihærdighed«?

Det blev endnu en vild uge i international politik. Donald Trump gik i hellig ordkrig med paven, USA indledte en flådeblokade af Irans havne, og Viktor Orbán led et historisk nederlag ved valget i Ungarn. Rune Lykkeberg udlægger ugens begivenheder og finder anledning til noget så sjældent som en europæisk optur.

Og endelig skal det handle om det dyr, vi har bygget en hel nation på, men som vi ikke længere kan holde ud at se i øjnene. Grisen er overalt – i vores kølediske, i vores tandpasta og i vores tegnefilm – men det levende væsen bag er forsvundet fra vores fælles bevidsthed. Jeg får besøg af Bodil Skovgaard Nielsen, som har skrevet et længere essay om den danske gris, der fylder så meget i landskabet, at den er blevet usynlig for os. 

Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste.

På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.

Vi taler om det bedste og det værste i de vestlige samfund. Cafeen som et kunstnerisk sted for modernisterne og det æstetiske sted for intellektuelle og samtalens sted for de moderne demokratier. Og om energikrisen, som afdækker og udstiller vores samfundsundergravende afhængighed af energikilder, der ødelægger vores natur. 

Om cafeen som rum i vores liv og kulturinstitution taler vi, fordi Bodil Skovgaard Nielsen har set og anmeldt udstillingen Café Society på Orddrupgaard. Bodil kommer i studiet og fortæller, hvad det er, hun finder på malerierne fra 1800-tallets magiske metropol, Paris, som hun savner i sit liv i dag. Hun fortæller om nostalgien ved at genbesøge den parisiske café, men også om det utopiske løfte, hun finder på udstillingen. 

Om energikrisen kommer Jørgen Steen Nielsen og taler, fordi han igen har dækket den for avisen og har det helt store overblik. Vi står nu igen i en akut krise, fordi vi er alt for afhængige af fossil energi. Det ville jo være godt, hvis det fik efterspørgslen på fossil energi og forbruget af den til at falde. Men det ville ikke være godt, hvis det går ud over dem, der har mindst, eller hvis det accelererer økonomisk ulighed og politisk utilfredshed. 

Vi tager den store tur gennem energikrisens transformative potentiale og sociale risici. Og så minder vi i anledning af påsken om, at vi er langt mere tilgivende og tolerante over for folk, som har begået fejl i fortiden, end vi normalt antager. 

Vi ser blandt andet nærmere på Lars Løkkes rolle som ’kongemager’ og Morten Messerschmidts vilde comeback, men vi dykker også ned i kvindernes rekordhøje repræsentation i det nye Folketing, vælgervandringerne fra Socialdemokratiet, og så giver vi et bud på, hvorfor valget endte med at blive afgjort på drikkevand og mishandlede svin. 

Mens regeringsforhandlingerne står på herhjemme, fortsætter den højspændte situation i Iran, hvor krigen er på vej ind i sin femte uge. Donald Trump taler om ’historiske gennembrud’ og ’produktive samtaler’ med iranerne, som de har præsenteret for en fredsplan – men samtidig er flere tusinde amerikanske kamptropper på vej mod regionen. Niklas Hessel og Rune Lykkeberg analyserer situationen og giver deres vurdering af, hvem der lige nu har den strategiske overhånd – og om Trump kan finde en vej ud af krigen, som han kan sælge som en sejr.

Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie.

Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om ’manosfæren’ – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd.

Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.

Han var Nomas mangeårige chef og et af de største navne inden for gastronomiens verden. Men nu har René Redzepi trukket sig som chef for Noma efter at flere tidligere ansatte har fortalt om dårlige arbejdsforhold, vold og ydmygelser på stjernerestauranten. Jeg taler med Rasmus Elmelund og Lærke Cramon om det, der måske kan blive kokkefagets MeToo-øjeblik.

Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som gør status på valgkampen  for de blå partier, der – efter en noget klodset start – nu mærker en snert af momentum. Men hvad er egentlig det fælles blå projekt, og kan man overhovedet blive enige om, hvem der skal lede det? Det diskuterer Jette Aagaard, Laura Friis Wang og Villads Andersen sammen med Natalie Barrington Rosendal.

---

USA og Israels krig mod Iran er knap en uge gammel. Regimets øverste leder, Ali Khamenei, er død, Irans atomare infrastruktur er mere eller mindre lagt i ruiner, og regimet vakler. Er det en håbefuld begyndelse på et nyt Iran, vi ser konturerne af – eller er det snarere en farefuld start på en storkrig med uforudsigelige konsekvenser? Rune Lykkeberg udlægger situationen for både det iranske styre, amerikanerne, europæerne, russerne og regionens mange nabolande, der nu risikerer at blive trukket ind i en krig, der både er dum, ulovlig og ekstremt farlig.

Kvindernes kampdag 8. marts falder i år midt i en folketingsvalgkamp. Og det har fået kulturredaktionen på avisen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser det egentlig ud, når kvindelige politikere portrætteres i tv-serier og billedkunst? Jeg taler med kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen om fiktionens blik på ’kvinder i politik’.

Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som i dag diskuterer det store pensionsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede torsdag. Udspillet har været på vej i snart flere år, men nu er det her altså. Og så er spørgsmålet bare, om det har været ventetiden værd. Indlandsredaktør Jette Aagaard, journalistisk chefredaktør Anton Geist og journalist Sebastian Gjerding taler med Natalie Barrington Rosendal om udspillet sidst i programmet.  

Vil høre hele valgpanelets snak, foregår det i vores valgpodcast ‘Information går til valg’, der udkommer mandag til torsdag på information.dk og i vores app. Det kræver abonnement, , og så er det jo heldigt, at du lige nu kan blive abonnent på Information for 0 kr. og få fuld adgang, ikke bare til valgpodcasten men til hele vores digitale univers samt papiravisen Information Weekend, der bliver leveret direkte til din postkasse. Bestil på information.dk/tilbud.

Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne.

Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen.

En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i.

Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen. 

Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne.

I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

Gennem næsten ti år blev Gisèle Pelicot bedøvet og systematisk udsat for brutale seksuelle overgreb i sit eget hjem – alt sammen orkestreret og filmet af hendes mand. Senere, under retssagen i 2024, blev hun et verdenskendt feministisk ikon, da hun insisterede på fuld åbenhed med budskabet: »Skammen skal skifte side.« Nu er hendes selvbiografi udkommet, og Bodil Skovgaard Nielsen har sovet dårligt i tre dage for at kunne anmelde den for os. 

Er sociale medier som Instagram og TikTok bevidst designet til at gøre unge brugere afhængige? Og kan de stilles til regnskab for deres psykologiske skadevirkninger? Det er lige nu omdrejningspunktet for en spektakulær retssag i Californien, hvor en 20-årig kvinde har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter. Louise Schou Drivsholm fortæller om retssagen – og hvad vi egentlig ved om sociale mediers påvirkning af børn og unges trivsel. 

Har Israel begået folkedrab? Eller forbrydelser mod menneskeheden? Debatten raser for tiden blandt eksperter og lægfolk. Og vil man for alvor forstå diskussionen, er den utrolige historie om ophavsmændene til de to begreber et godt sted at starte. Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin var begge store juridiske begavelser fra det 20. århundrede, de var begge jøder, og de undslap begge Holocaust. Men de kom op med hvert deres forskellige begreb til at indfange grusomhederne – rent juridisk. Anton Geist har været en tur i de historiske arkiver for at fortælle hele historien bag den aktuelle debat.

Og efter al den død og ødelæggelse, har vi vist brug for noget kærlighed – og så er det jo heldigt, at Lone Nikolajsen har været i biografen og se Emerald Fennells nye filmatisering af Wuthering Heights – Stormfulde højder – der netop har fået premiere lige op til Valentinsdag. Et tematisk tyndt, men visuelt overvældende drama med silende regn og indestængt liderlighed i lange baner, lyder dommen. Lone uddyber sidst i programmet.

Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om.

Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

Drabene på to tilsyneladende uskyldige mennesker i Minneapolis, USA, har udløst sorg og bølger af vrede protester over metoderne i Trumps immigrationspolitik. Mathias Sindberg udlægger den voksende modstand mod de maskerede ICE-agenter og grænsebetjente og tegner et portræt af hjernen bag den stadig mere brutale udvisningspolitik, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller – eller som Vanity Fair tidligere har omtalt ham: ’Mørkets engel’. 

Og endelig skal det handle om hybriddokumentaren Hind Rajabs stemme, der er bygget op om et autentisk opkald til alarmcentralen i Ramallah i januar 2024. På lydklippet hører man den femårige palæstinensiske pige Hind Rajab, fanget i Gaza i en bil under beskydning fra det israelske militær. Bilens seks øvrige passagerer, alle familiemedlemmer, er allerede skudt og dræbt, og mens nødhjælpsarbejderne taler pigen til ro, forsøger de at få en ambulance frem til hende. Men ambulancen når aldrig frem. “Et uomgængeligt mesterværk,” siger vores anmelder Lone Nikolajsen om filmen, som vi taler om sidst i programmet.

"Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt," forsikrede Trump.

Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt ’rammeaftale’ om Grønland, der ifølge præsidenten vil være ’god for alle’, men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det.

»Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse. 

Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? 

Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.

I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte. 

Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens.

Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.

I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA«  – og så tilføjede han: 

»Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«.

Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande. 

Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer. 

»Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA's vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland.

Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det?

Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.

Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som ’bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?’

I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder. 

I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump.

Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for.

Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5. 

Lyt til hele samtalen her. 

Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed. 

Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen.

Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt.

Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.

Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet.

Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt. 

Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter.

Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag.

Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren. 

Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk 

Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen.

Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien.

Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?

Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet. 

Og vi bliver i det politiske i denne særlige valgspecial af Radio Information. For lige bag det dramatiske kommunalvalg står en lille grå mus ved navn regionalvalget, som også beder om at blive set. Louise Schou Drivsholm har indsamlet fem centrale tal og sat sig for at overbevise os allesammen om, hvorfor valget til regionerne faktisk er det vigtigste af tirsdagens to valg.

Og endelig skal vi også nå omkring ugens måske mest opsigtsvækkende politiske begivenhed. Den fandt sted mandag til en partilederdebat i Randers i anledning af ’Demokratiets Dag’. Her meddelte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at han vil lægge sag an mod de Radikales Martin Lidegaard for at »sprede løgne« om, at Dansk Folkeparti vil »deportere udlændinge på baggrund af deres hudfarve«. Mathias Sindberg udlægger sagen – og dens betydning for hele det politiske debatklima – sidst i programmet.

Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden.

Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat.

En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.

I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt.

Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

Med en opsigtsvækkende manøvre satte 71-årige Lars Rebien Sørensen sig i denne uge enevældigt på magten i Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der har stor indflydelse på dansk økonomi. Selv vil han helst ikke se bestyrelsesudrensningen »omtalt som et kup«. Det kunne man ellers sagtens argumentere for at gøre, mener Jette Aagaard og Kristian Villesen, der kalder hele manøvren for dybt bekymrende.

I tusinder af år har vi mennesker forsøgt at sætte rammerne for, hvordan vi lever side om side på samme planet. Vi har lavet regler om stort set alt – lige fra, hvordan vi handler med hinanden, til hvornår og hvordan vi må gå i krig. Men i dag er det fælles regelsæt kommet under pres, og verdensordenen slår revner. William Sass og Johanne Breum Jacobsen fortæller i ny serie hele den internationale retsordens historie – og i dagens program forklarer de hvorfor.

Og som om der ikke var uhygge nok at forholde sig til i den virkelige verden, så er den mexicanske instruktør Guillermo del Toro biografaktuel med en nyindspilning af Mary Shelleys gruopvækkende roman, Frankenstein. Men har verden virkelig brug for endnu en film om den gale videnskabsmand og hans misfoster? Det svarer Christian Monggaard på sidst i programmet.

I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling.

Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Hvis man gik og troede, at udlændingespørgsmålet var neutraliseret i dansk politik, så kan man godt tro om. Dansk Folkeparti – og store dele af den europæiske højrefløj – er nemlig hastigt på vej et sted hen, hvor hverken Frederik Vad (S) eller Marine Le Pen kan eller vil være med. Det handler om ’remigration’ – altså, ideen om at sende herboende indvandrere og efterkommere ud af landet i tusindtal. Mathias Sindberg og Sebastian Gjerding fortæller om den højrepopulistiske idé, der tegner til at blive den næste store front i udlændingedebatten. 

Og endelig skal vi også tale om Anders Thomas Jensens nye film Den sidste viking, der som sædvanlig har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som voldspsykopatiske revykarakterer med psykologisk dybde. Christian Monggaard, der netop har skrevet en hel bog om den filmaktuelle instruktør, forklarer, hvorfor Anders Thomas Jensen er vor tids Erik Balling – eller måske endda ligefrem Ludvig Holberg.

Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, ’Det Giftige Danmark’, har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller.

Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren.

Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

Den mest indflydelsesrige intellektuelle på USA’s højrefløj lige nu er den amerikanske tech-investor Peter Thiel. Han har fingrene i alt fra Facebook over PayPal til overvågningsgiganten Palantir. Men hvor stor er hans politiske magt? Og hvilket samfund drømmer han om?  Matthias Dresler-Bredsdorff og Mathias Sindberg tegner sammen et portræt af den mørke techfyrste, som skaber den verden, vi andre lever i.

Og så skal det handle om tredje – og sidste! – sæson af DR-serien Carmen Curlers, som gennem et utal af loyalitetskonflikter fortæller den store historie om Danmarks forandring gennem den lille historie om en arbejdsplads i provinsen. Lone Nikolajsen er begejstret.

Og endelig er der også store nyheder fra vores egen lille verden. Informations direktør Stine Carsten Kendal fortæller om den kommende avisomlægning, der betyder et farvel til lørdagens printavis og et goddag til én stor samlet fredagsavis: Information Weekend.

Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd.

Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.«

Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.

Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: ’Salamimetoden’. 

Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få?

Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas’ hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere.

Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder. 

Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama.

Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

Mandag i denne uge angreb det israelske militær to gange inden for kort tid Nasser-hospitalet i byen Khan Younis i det sydlige Gaza. 20 personer, herunder fem journalister blev dræbt. Et tragisk uheld, hævder Netanyahu. Men i så fald et tragisk uheld, der bliver ved med at gentage sig. I alt vurderes omkring 200 journalister at være blevet slået ihjel i løbet af krigen. Og hver gang en journalist bliver dræbt, er der én mindre til at fortælle omverdenen om den katastrofe, der udspiller sig. Journalistisk chefredaktør Anton Geist og fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om sagen – og om vanskelighederne ved at dække en konflikt, som vestlige medier ikke har adgang til.

Og endelig skal det handle om danskernes forhold til oksekød, ikke mindst til den hakkede af slagsen. Prisen på den populære fars stiger, og det er blevet et politisk problem for Mette Frederiksen, der har lovet danskerne fri og billig adgang til spaghetti med kødsovs. Men hvordan gik det egentlig til, at det hakkede oksekød kom til at indtage en så prominent plads i dansk madkultur, at det betragtes som afgørende vigtigt at kunne servere det flere gange om ugen? Mikkel Vuorela kigger forbi og serverer det hakkede køds kulturhistorie – samt et svar på, hvad oksefarsen har at gøre med at føle sig som et godt menneske.

Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst. 

Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle. 

I Sudan er der udbrudt kolera, en fødevarekrise truer i Nigeria, Gaza er sin egen historie, og både Yemen og Congo er på randen af kollaps. De humanitære kriser er uhyggeligt nærværende. Men hjælpen har aldrig været længere væk. Bunden er nemlig gået ud af den internationale udviklingsbistand – senest med Trumps beslutning om helt at nedlægge det store amerikanske hjælpeprogram USAID. Nu er det America First. Men er det overhovedet i USA’s egen interesse at afvikle udviklingsbistanden? Og hvad betyder det for verdens fattigste? Mathias Sindberg kigger forbi.

»Sydney Sweeney has great jeans«, hedder det i en af de mest omdiskuterede reklamer i nyere tid. ’Jeans’ med j, altså bukser. Eller var det ’genes’, med g, altså gener? Det er spørgsmålet, som har optaget millioner af mennesker de seneste uger. For var budskabet i tøjreklamen med den amerikanske skuespiller i virkeligheden racistisk? Eller var kritikken af reklamen bare typisk woke? Venstrefløj mod højrefløj, de røde mod de blå, vi har hørt historien før – eller har vi? Hør Matthias Dresler-Bredsdorff udrulle, hvad sagen egentlig handler om, og hvad den kan lære os om det ofte usynlige propagandaarbejde, der former vores debatter – og vores forargelse.

Velkommen til.

I 22 måneder har Israel ført krig mod Hamas. I 22 måneder har den palæstinensiske civilbefolkning betalt prisen. Og i 22 måneder er Gaza blevet et stadigt mere ubeboeligt sted. Over 60.000 personer er blevet dræbt, herunder 18.500 børn, og 3,3 mio. mennesker har behov for humanitær hjælp. Alligevel planlægger Israel nu at eskalere krigen yderligere med en offensiv ind i det allerede smadrede Gaza. Både internationalt og internt i Israel vokser kritikken og presset imidlertid på Netanyahu for at afslutte krigen, fortæller Anton Geist.

Gammel kærlighed ruster ikke, siger man, og tesen bekræftes i DR’s nye datingprogram, Hotel Romantik, hvor 20 gråhårede mænd og kvinder indlogerer sig på et alpehotel i Schweiz for at opsøge en måske ’sidste-chance-for-romance’. Her møder vi blandt andre Hans, der aldrig fik den familie, han drømte om, Lise-Lotte, der mistede et barn i et trafikuheld, og Kirsten, hvis mand tog sit eget liv. På den baggrund – og som vores anmelder Lone Nikolajsen formulerer det – »bliver dét at svinge sig lystigt rundt i en partybus til en respektindgydende handling i al sin hårdt tilkæmpede munterhed«. Hør hende uddybe sidst i programmet.

Velkommen til.

Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet.

Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk. 

Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

I ’Information ser fjernsyn’, som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk.

Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet. 

Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid.

Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et ’historisk svigt’, at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er.

Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med.

I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er:

Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa.

Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha’ab på farens side og Sheikh Danun på morens side.

Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

»Det her er den rigeste by i det rigeste land i verdenshistorien, men arbejderklassen, der har bygget den, kan ikke bo her.« Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der for nogle er en helt, og for andre et symptom på, hvor dyb Demokraternes krise er. 

 Vores fremragende kulturredaktør og historienørd Anita Brask Rasmussen har set TV2’s nye arkæologi-spændingsserie Danefæ, som hun mener udgør en »elegant sammenskrivning af en nutidig ægteskabelig krise og et af de store diskussionspunkter i arkæologien: I hvor høj grad et kønnet blik på fund og kilder har præget vores opfattelse af magtfordelingen på Harald Blåtands tid«. Hun kommer i studiet og uddyber.

Og så skal det handle om pesticider. De mest skadelige for mennesker og miljøet, hvis brug ifølge EU-Kommissionen skal halveres frem mod 2030. Men i Danmark er salget tværtimod steget markant, viser beregninger, som Information har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. Lasse Schou Andersen og Bo Elkjær er gæster. 

Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller.

Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor? 

Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren. 

Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun. 

Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål.

Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne. 

»Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet

Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst.

Og så skal vi tale om TV2’s hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien ’Løgnen’? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Sådan siger den 33-årige aktivist Ida Nicolaisen fra bevægelsen Extinction Rebellion, efter hun i byretten blev dømt for 11 lovovertrædelser, men kendt straffri for to af dem med henvisning til nødretsparagraffen i straffeloven. Den siger: »En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods.« 

Men gælder det også, hvis du forsvarer et træ mod fældning eller en salamander mod at miste sit levested? Jurister er uenige. Niels Malmos har set på sagen.

Lone Nikolajsen har set ’Andre folks penge’ på DR, som hun kalder  en »topunderholdende spændingsserie om kontorarbejde«. Det er et fiktionsdrama baseret på virkelige hændelser, altså den såkaldte udbyttesag, der kostede den danske statskasse anslået 12,7 milliarder kroner. Hør, hvorfor skattemedarbejdere faktisk er overraskende gode heltefigurer.

Og så skal det handle om Finansministeriet. I vismændenes forårsrapport, der udkom tirsdag, sætter de endnu en gang fingeren på et særdeles ømt punkt i ministeriet, nemlig mangel på empiri til at understøtte deres regnemodeller. Hør, hvorfor det er så vigtigt – og endda temmelig spændende. 

Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem? 

Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og  præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller. 
 

Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Og vi bliver ved de hovedrige. I den nye danske Netflix-serie Reservatet, instrueret af Per fly og med manus af Ingeborg Topsøe, udspiller handlingen sig i rigmandsghettoen nord for København, og serien er – ifølge vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen – et forfriskende dansk klassedrama, der ikke beder os om at leve os ind i de rige svins plagede psyker, men syleskarpt rammer den særlige måde, man er rig i Danmark.

Og så skal det handle om atomkraft. For efter 40 års forbud mod at lade a-kraft indgå i den danske energiplanlægning har en samlet blå opposition krævet forbuddet ophævet og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har varslet et større analysearbejde, som skal undersøge og afveje potentialer, muligheder og risici ved at benytte atomkraft som supplement til sol- og vindenergi i den fremtidige energiforsyning herhjemme. Jørgen Steen Nielsen tager os tilbage til 1985.  

Lyt også til ugens episode af Information forklarer klimaet, hvor William Sass fortæller om atomkraftens historie.

FN vurderede for nylig, at situationen er værre end på noget andet tidspunkt i løbet af den halvandet år lange krig, og Røde Kors advarer om, at Gaza »i fraværet af øjeblikkelig handling« vil »synke dybere ned i et kaos, som humanitære indsatser ikke vil kunne afhjælpe«. 

Men gør vi i Danmark nok for at bidrage til at forhindre dette civilisatoriske sammenbrud, beskytte civile og opretholde international ret?, spørger Anton Geist i en leder. Han kommer i studiet og udfolder de muligheder, som Danmark ville have – hvis Danmark faktisk ønskede at leve op til skåltalerne om den internationale retsorden.  

Og så skal det handle om den københavnske klimaplan. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har meldt sig klar til at gøre noget, som andre politikere ryster i bukserne over: At gøre op med københavnernes tårnhøje klimaaftryk. De har derfor i kommunens nye klimastrategi foreslået et mål om at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug – helst inden 2035.

Men da rådhusets politikere blev præsenteret for en konkret plan – udformet af embedsværket – for, hvordan vi skal nå det nye progressive mål, udviklede det sig nærmest til et kapløb om at tage mest muligt afstand fra den. Marie Sæhl fortæller. 

Og så skal vi sende Christian Monggaard pænt til Cannes – for 25 gang! Men lige inden han får lov til at dandere i det sydfranske med stråhat og hørsæt, skal han lige anmelde en ny dokumentarfilm om den tyske filmmager (og fascist) Leni Riefenstahl, der var kunstnerisk beundret for foruroligende innovative propagandafilm lavet til Adolf Hitlers ære, men som selv forsvarede sig med, at hun var var politisk naiv og kun interesseret i skønhed. 

Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan. 

Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer.

5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage. 

Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans’ bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus.

Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder? 

Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte? 

Angrebene på Gaza er intensiveret, og onsdag meldte Israel ud, at de har tænkt sig at blive i de sikkerhedszoner, de har etableret i Gaza – også efter krigen. Samtidig vokser protesterne mod krigen fra blandt andet ansatte i hæren og efterretningsvæsenet. Er Israel ved at gå ind i slutfasen? Og er det Donald Trumps plan for forflyttelse af palæstinenserne, der er ved at tegne sig? Anton Geist giver nogle bud 

Og så skal det handle om al den gode kultur, som vi kan bruge påskedagene på at nyde. Kulturskribenterne Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff giver anbefalinger til, hvad du skal læse, se og opleve. Blandt andet kunne man jo vælge at droppe de mange amerikanske tv-serier om selvoptagede, brutale mænd – for måske de har normaliseret den mandetype så meget, at vi ikke opdagede det, da de tog magten. 

Vi skal også til Gaza, hvor en massegrav med ligene af 15 redningsfolk fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, og det israelske forsvars vildledning om drabene, bestyrker mistanken om, hvor beskidt en krig Israel fører: At palæstinensere bliver dræbt vilkårligt og på måder, der åbenlyst er i strid med krigens regler. Og at Israel målrettet går efter hospitaler og medicinsk personale, der ellers skulle være beskyttet af international ret. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt sagen. 

Det skal selvfølgelig også handle om ugens helt store historie: Den kovending i toldpolitikken, som Trump foretog denne uge, da han udsatte de ekstraordinære toldsatser 90 dage – på alle andre lande end Kina. Hvordan skal vi tolke det pludselig skifte – og hvad betyder det for Europa? Vores Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris om våbenhvilen i toldkrigen.

Sådan skriver en tidligere medarbejder i én af mindst 19 advarsler sendt til Socialtilsyn Øst de seneste år om Frisk-Pust. En koncernlignende bostedsvirksomhed, der hvert år modtager millioner af kommunale kroner for at huse sårbare borgere med psykiatriske diagnoser. 

Men selv om socialtilsynet altså adskillige gange er blevet advaret om både omsorgssvigt og vold mod beboerne, ja, så er Frisk-Pust endnu ikke blevet sat under skærpet tilsyn.

Laura Friis Wang og Jette Aagaard har set nærmere på vilkårene i ’Velfærdsstatens vilde vesten’, hvor udgifterne til private aktører stiger, mens kvaliteten daler, og der for alvor er brug for et friskt pust.

Siden debuten Find Holger Danske fra 2006 har forfatteren Maja Lee Langvad beskæftiget sig både rasende og sorgfuldt og af og til humoristisk med adoptionskritik. Onsdag aften vandt hun Montanas Litteraturpris, der er indstiftet af Dagbladet Information, for romanen Tolk, der følger en koreansk adopteret kvinde fra Danmark, som gennem flere år rejser til Sydkorea for at mødes med sin koreanske familie. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er afhængig af sin dansk-koreanske kvindelige tolk, som tilfældigvis også er hendes kæreste. Og hvad sker der, hvis familien finder ud af dét? Lone Nikolajsen udlægger dramaet for os. 

Og så skal vi en tur til Nuuk, hvor statsministeren i denne uge har besøgt den kommende grønlandske regering i et forsøg på at styrke rigsfællesskabet og skabe en fælles front mod Donald Trump, der fortsat truer med at tage kontrol over Grønland. Hvad er strategien fra den danske regering nu? Og hvad pønser amerikanerne på? Vi spørger Lars Trier Mogensen.

Men vi begynder med den højst aktuelle handelskrig, der blev lanceret fra Rosenhaven i Det Hvide Hus onsdag aften dansk tid, og som blandt andet pålægger 20 procents told på varer fra EU.  Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris.

Vi skal også til USA, hvor en voldsom skandale ruller over landet, efter at chefredaktør på The Atlantic Jeffrey Goldberg ved en fejl blev tilføjet en chattråd på beskedtjenesten Signal af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, hvor USA’s forsvarsminister Pete Hegseth orienterede om luftangreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen – to timer før, det skete. USA-korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston.  

Og så skal det handle om træer. De fineste af dem. For et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal have 250.000 hektar ny skov. Men hvilke træer skal vi plante? Biologer, naturvejledere, og andre trænørder fortæller Informations Otto Lerche Kristiansen om deres yndlingstræer i en ny serie i avisen. 

Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation.

Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.  

Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt? 

I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm  har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller. 

Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske. 

Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder. 

Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde? 

Og så er vi nået til det tidspunkt på året, hvor Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. Og det er umiddelbart gode nyheder. Fem år skulle der gå, før det for første gang lykkedes regeringen at fremlægge en – i hvert fald på papiret – holdbar plan for, hvordan Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030. Det er »en god nyhed«, siger formand for rådet Peter Møllgaard, som dog ikke springer rundt af glæde. »Man kan sige, at det er, ligesom når en cykelrytter får en god mellemtid på en enkeltstart. Vi er ikke i mål endnu.« Miljømedarbejder Marie Sæhl uddyber.

Det skal også handle om det tyske valg, som forventeligt blev et strålende et af slagsen for det yderste højre, hvor Alternative für Deutschland fik 20,8 pct. af stemmerne. Men brandmuren holder. Så det mest sandsynlige scenarie er en gammel kending: En koalition mellem det konservative CDU og dets bayerske søsterparti, CSU – der fik 28,5 pct. – og det socialdemokratiske SPD, der fik 16,4 pct. Men vanskelige forhandlinger venter, hvis de to partier skal finde sammen påny. Og det bliver ikke nemmere af udfordringerne fra Trumps nye verdensorden. Journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger udfordringerne. 

I denne uge er der premiere på filmen A Complete Unknown, den længe ventede biopic med Timothée Chalamet i rollen som selveste Bob Dylan. Kulturskribenterne Lasse Lavrsen og Bodil Skovgaard Nielsen deler en dyb kærlighed til Dylan, men er ikke helt enige om, hvorvidt det er en god film. 

Og så skal det handle om den  nye sikkerhedsituation i Europa, efter at Donald Trump i sidste uge meldte ud, at USA starter fredsforhandlingerne om Ukraine – uden Ukraine og uden Europa. Tore Keller er igennem fra Paris, hvor han ser tilbage på ugen, på mulighederne for nye, stærke europæiske alliancer – og hvordan Europa kan gøre sig selv relevant i fredsprocessen.  

Situationen kræver under alle omstændigheder våben. Mange af dem. Det mener i hvert fald den danske regering, der onsdag fremlagde en plan for gigantinvesteringer i dansk forsvar. Louise Drivsholm, der dækkede coronakrisen for Information, overværede pressemødet, og kriseretorikken mindede hende om noget.

Og så skal vi til Tyskland, hvor den 69-årige tyske CDU-formand og kanslerkandidat Friedrich Merz er snublende tæt på en sejr ved valget d. 23 februar. Med skattelettelser og en stram asylpolitik vil han forene Tyskland og igen gøre landet til en af verdens førende industrinationer. Men hvem er denne kontroversielle forretningsmand, som har brudt den såkaldte brandmur i tysk politik og lukket det højrenationale parti AfD ind i varmen? Vores tysklandskorrespondent Nina Branner tegner et portræt.

Vi skal også på en godt 3.000 kilometer lang rejse til den fjernere del af Rigsfællesskabet, hvor den grønlandske valgkamp – i skyggen af USA’s stigende interesse og en generelt højspændt geopolitisk situation – er i fuld gang. Hvem kæmper om magten? Hvad er på spil? Politisk analytiker Lars Trier Mogensen gør os klogere.

Og endelig skal det handle om fisk. For den nye klimaafgift, som danske fiskere har skullet betale siden nytår har – ifølge fiskeriminister Jacob Jensen (V) – ramt fiskeriet så hårdt, at regeringen efter bare en måned har valgt at trække afgiften tilbage. Ifølge ministeren har afgiften medført »en markant nedgang i landinger af fisk i danske havne« – men passer det nu også, eller er det snarere en belejlig fortælling ført frem af fiskerne selv og deres interesseorganisation? Klimamedarbejder Marie Sæhl kigger forbi.

Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag. 

Men mindre end en uge senere præsenterede det kinesiske startupfirma DeepSeek en chatbot med det fulde navn ’DeepSeek – AI Assistent’, der i chokerende grad har udfordret den etablerede verden inden for kunstig intelligens. Rune Lykkeberg, der af gode grunde har haft svært ved at spotte opture den seneste tid, synes, at dét er optur.

Og så skal det handle om konflikten i Den Demokratiske Republik Congo. Det er en konflikt, der rummer det hele. Magtbegærlighed, etniske spændinger, jagten på mineraler, hævn og ikke mindst storpolitik. Faktorer, der før har fået spændingerne til at eksplodere i det enorme centralafrikanske land – og nu truer med at vokse til en krig med nabolandet Rwanda. Vores afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen opruller striden, dens historie og mulighederne for en løsning.

Sverige har opbragt et fartøj, der nu efterforskes i forbindelse med bruddet på et kabel i Østersøen. Et andet fartøj blev fulgt af flere flådefartøjer, men sejlede ind i russisk farvand. Der har været travlhed på Østersøen i denne uge, og aktiviteten understreger, at NATO og østersølandene står med enorme udfordringer med at beskytte den undersøiske infrastruktur og efterforske mulig sabotage og hybridangreb på havbunden. Graverjournalist Bo Elkjær har fulgt de mystiske sejladser på Østersøen i årevis. Han er i studiet og giver et overblik. 

Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.  

En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«.

Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.)

I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber.

Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred. 

Som Lars Trier Mogensen skrev i en analyse i ugens løb: »I en kædereaktion af begivenheder, som regeringen i København har mistet styringen på, er Grønland på rekordtid rykket ind i Trumps spotlys – og ud af Danmarks skygge.«

Ugens Radio Information handler om forholdet mellem Danmark og Grønland – og ja, Trump.

Vores politiske analytiker Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om den uge, hvor danskerne blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland, og hvad det faktisk betyder at være en småstat. 

Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme.

Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance. 

Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film. 

Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød.

Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin.

Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!

Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger.

Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien.

Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien. 

Og så skal vi tale om sprøjtegifte. For efter at have tygget sig igennem en stor mængde data kunne journalisterne i Informations gravergruppe påvise, at tusindvis af indberetninger til Miljøstyrelsen om brugen af sprøjtemidler viser overskridelser af dosis i en grad, der potentielt kan true grundvandet. Men det har bare ikke fået myndighederne til at reagere. Bo Elkjær og Anton Geist fortæller.

Og så skal vi blive klogere på det drama, der i denne uge udspillede sig i Sydkorea, landet, der ellers er kendt for at være Asiens mest stabile demokrati. For sent om aftenen tonede præsident Yoon Suk-yeol pludselig frem på nationalt tv og erklærede militær undtagelsestilstand – efter eget udsagn for at beskytte landet. Men demokratiet virkede. I hver fald for nu. Udlandsredaktør og Asien-kender Lene Winther forklarer. 

Bag ved de hurtige penge gemmer sig en større historie om et marked, der først blev pustet op og siden punkterede, og om grønne virksomheder, der er fanget i et krydspres fra et politisk klima i forandring og en ny økonomisk virkelighed med stigende priser og højere renter. Villads Andersen fortæller.

I Grønland er der håb for en anden branche: Den turisme, mange håber vil følge af, at Nuuk i denne uge fik en transatlantisk lufthavn, som betyder, at man om lidt kan flyve direkte fra New York til den grønlandske hovedstad. Men lufthavnen kan samtidig blive en gamechanger på de helt store linjer og få betydning for det dansk-grønlandske forhold. Verdens største ø har åbnet sig mod verden – eller måske bare mod USA? Nicolas Adserballe er i studiet.

Og så er det jo næsten blevet december, og for en del af os med børn eller børnebørn i den alder betyder dét jo julekalendertid. I år er det DR, der lancerer en nyproduceret en af slagsen. Tidsrejsen 2, hedder den – og vores anmelder Lone Nikolajsen synes, at det er en virkelig god historie med sjove indfald. Hun ville bare ønske, hun selv kunne sætte sig i en tidsmaskine, så hun kunne have rådet manuskriptforfatterne til at sænke tempoet bare en anelse, så vi faktisk kunne mærke, hvad vores hovedperson har på spil. 

Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam. 

Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet.

Dokumentarfilmen ’No Other Land’ er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og  israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun.  

Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang. 

Men det er et meget andet udtryk, der kendetegner Mie Mørkebergs maleri, skriver Bodil Skovgaard Nielsen: »Magten ser godt ud. Den går ikke i ét med tapetet, den er stoflig, og den vil ses. Magten er ikke bange for slørhaler og påfuglefjer – eller for at at tage arbejdstøjet på.«  

Et andet sted i verden samles magten snart til endnu et gruppebillede. Men det bliver mere Dark MAGA end friske primærfarver. For hver dag kommer der nye navne frem på de mange mænd (og et par kvinder), der har vist sig loyale nok til at blive lukket ind i Trumps inderkreds. Chefredaktør Rune Lykkeberg og udlandsskribent Mathias Sindberg gennemgår dem.

Og så er der jo lige nu klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan, hvor verdens politikere og deres embedsfolk de kommende ti dages tid skal blive enige om, hvad der skal gøres. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forhandlingerne? Moderne Tiders Otto Lerche har læst de mange rapporter, der traditionen tro bliver udgivet op til topmøderne. 

Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen.

Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat. 

Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning. 

Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Så kan vi overhovedet stole på, at de tal, der ligger til grund for den grønne trepart, er retvisende? Og kan vi have tillid til de myndigheder, der efterfølgende skal holde øje med, at aftalerne bliver fulgt? Marie Sæhl forklarer.

Og så skal vi til valg i to små, fattige europæiske stater, der ikke desto mindre kan få meget stor betydning – også for resten af Europa. I søndags vandt den pro-europæiske fløj uhyggeligt snævert en folkeafstemning om at indskrive i Moldovas forfatning, at landet ønsker optagelse i EU. Og lørdag i denne uge vil parlamentsvalget i Georgien vise, om det vil lykkes den pro-russiske regering at få endnu en valgperiode. Et geopolitisk spil om magtbalancen mellem Vesten og Rusland udspiller sig lige nu ved stemmeboksene i de to lande, siger korrespondent Martin Gøttske. Han er igennem fra Tiblisi.

Og så skal vi selvfølgelig også forbi et andet valg, ja, du gættede rigtigt, dét ovre i USA. Fotograf Sigrid Nygaard og Moderne Tiders Mikkel Vuorela rapporterer fra Arizona, der er en af de ti delstater, som afholder afstemninger om abort samme dag som præsidentvalget – og hvor demokraterne håber, at ikke mindst kvinderne møder op ved valgstederne (og så lige stemmer på Harris, når de nu alligevel er der).

Du kan i øvrigt høre meget mere om abortens betydning i amerikansk politik i ugens Radio USA.

Lone Nikolajsen anmelder ’body horror’-filmen The Substance, der havde premiere i denne uge. Den handler om Elisabeth Sparkle (Demi Moore), en tidligere Hollywood-stjerne, nu vært på et aerobicshow på morgen-tv, der er eksistentielt ude at skide, fordi hun fylder 50. »En satirisk monsterfortælling om den mandsdominerede underholdningsbranches forelskelse i den unge kvindes krop og midaldrende kvinders deraf afledte selvhad,« mener Lone Nikolajsen.

Podcasten kan lyttes i Informations app og på vores hjemmeside.

Har du endnu ikke Informations app, kan du hente den her: Til iPhone og til Android. 

»Danmark er vores«.

Blandt de unge mænd på taget af moskeen var medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom.

»Dejligt med noget ungdommeligt højrefløjsaktivisme«, skrev partiets formand Martin Henriksen under et billede fra aktionen – efterfulgt af en emoji, der viser OK-tegnet. Et tegn, som blandt højrefløjsgrupper symboliserer hvidt overherredømme.

Aktionen understreger, at der er noget i gære – ikke bare blandt Nye Borgerlige – men på den yderste højrefløj i Danmark generelt. De mange partier søger i stigende grad inspiration fra deres europæiske kolleger, som stormer frem, men spørgsmålet er, hvilken lektie de tager med sig? Og om der er plads til dem alle? Sebastian Abrahamsen udlægger teksten.

Og det er jo efterårsferie, så vi skal naturligvis også en tur i biografen. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen har set og anmeldt The Apprentice – Ali Abassis nye og længe ventede spillefilm om Donald Trumps formative år i 70’erne og 80’erne – og det er, mener hun, på alle måder en monsterfilm. Altså, også en monstergod én af slagsen.

Men vi begynder med situationen i Gaza, som torsdag aften tog en dramatisk drejning med nyheden om, at israelsk militær har skudt og dræbt Hamas’ leder Yahya Sinwar, der menes at være hjernen bag Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober sidste år.

For mandag var det ét år siden, at militante Hamas-krigere brød igennem hegnet, der adskiller Gaza fra Israel, dræbte 1.139 og tog 251 gidsler. Det afstedkom en israelsk luft- og landoffensiv i Gaza, der ifølge tal fra Hamas-kontrollerede myndigheder har kostet 41.788 palæstinensere livet. 

Ingen tidligere konfrontation i den israelsk-arabiske konflikthistorie har været tilsvarende voldsom. Ingen tidligere krig har kostet større tabstal. Og de seneste uger er den udvidet til Libanon og har resulteret i truslen om storkrig med Iran.

Men hvordan har Hamas angreb forandret magtbalancen i regionen? Hvad ønsker de forskellige aktører at opnå i den aktuelle situation? Og er der håb at finde midt i det umiddelbart håbløse? 

Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst.

Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren. 

Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber.

Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere.

Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

I denne uge taler udlandsjournalist Mathias Sindberg og chefredaktør Rune Lykkeberg om ugens vicepræsidentdebat mellem J. D. Vance og Tim Walz. Om det tankegods, de trækker på og de forskellige maskuliniteter, der forhandles. For køn gennemsyrer valgkampen, mener Rune Lykkeberg, men hvordan kom det til udtryk i debatten?

Vi skal også høre om en af USA's mange forbudte bøger. I en ny serie anmelder vores litteraturanmeldere de værker, der er blevet forvist fra de amerikanske biblioteker og fra skolepensum rundt omkring i landet. I denne uge hylder Lone Nikolajsen Margaret Atwoods dystopiske romanklassiker ’Tjenerindens fortælling’, der er blevet forbudt i 10 amerikanske delstater og kan bryste sig af, at levere skyts til kampen for kvinders reproduktive rettigheder.

Villads Andersen har set på det bemærkelsværdige fænomen, at USA’s unge er mere splittet af kønslinjer end nogensinde, når det handler om, hvor de vil sætte deres kryds. Kvinderne foretrækker Harris, mændene vil overvejende stemme Trump, og kønsforskellen er større blandt dem end blandt nogen anden aldersgruppe. I det amerikanske valg er det nemlig drengene mod pigerne. 

Det første afsnit af vores nye podcast ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit, så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

Og vi bliver i det krigeriske. For i de seneste uger er konflikten i Mellemøsten for alvor rykket ind i Libanon med Israels angreb på Hizbollah. Rune Lykkeberg kalder den israelske fremfærd »terroriserende« og har svært ved at se, hvordan det kan være i Israels strategiske interesse.

Og endelig har Bodil Skovgaard Nielsen anmeldt den irske kæmpestjerne Sally Rooneys nyeste roman Intermezzo – og hun er bestemt ikke begejstret. Det er til gengæld stort set alle andre anmeldere, så hvordan er det egentlig at anmelde en bog negativt, når resten af anmelderkorpset mener noget helt andet?  

Rune Lykkeberg har set på den nye EU-kommission. Og hvor den tidligere kommission blev nedsat med klima som overskrift, ja så handler den nye, ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen om konkurrenceevne – mens klimaet er delt ud på flere kommissærer. Men når alle har den, er der jo en risiko for, at ingen har den.

Den franske konceptkunstner Sophie Calle (f.1953) var ellers gledet lidt ud i glemslen, men nu er hun tilbage. For tiden kan igen rumme hende. Bodil Skovgaard Nielsen tegner et portræt af den vilde dame, der fejrede sin mors død ved at opkalde et udstoppet girafhoved efter hende, udgav en bog med andre kvinders tolkninger af en mail, hvor en kæreste slog op med hende, og hyrede en privatdetektiv til at stalke sig. Sofie Calle er tilbage og Bodil Skovgaard Nielsen er fan. Hun tegner et portræt af den 71 årige franske kunstner.

Og nå jo, så var der lige den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof, Gayatri Chakravorty Spivak, som Rune Lykkeberg taler om  sidst i programmet – du finder hele samtalen med hende lige her.

Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder efter den første – og måske sidste – debat mellem præsidentkandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Han er i studiet til en snak om alt det, der blev sagt – og det, der ikke blev. »Konsensus efter debatten er, at Harris vandt,« konkluderer han. » Spørgsmålet er, hvad en sejr i bokseringen gør for hende.«

Og så får vi besøg af kulturredaktør Anita Brask Rasmussen, der har læst den tyske sociolog Hartmut Rosas bog Når monstre brøler og engle synger – Heavy metal og resonans. Den forklarer i et forståeligt sprog, hvad det er, vi søger i kunsten – og hvorfor Anita selv blev et bedre menneske i mødet med heavy metal-bandet Tool på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2006.

Og så skal det handle om at tale dansk. For det er svært. Overalt kryber engelske ord og begreber ind i vores sprog, og derfor har vi på Information nu kaldt til kamp mod den bevidstløse overtagelse af fordummende engelske fraser og managementgloser – og vi beder jer, lyttere og læsere derude, om hjælp til oversættelsesarbejdet. Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer projektet.

Men vi begynder i grisestalden og med spørgsmålet: Hvad ville grise sige, hvis de kunne tale? Det får vi nemlig et bud på i en ny DR-dokumentar, som bogstavelig talt giver stemme til det hårdt prøvede produktionsdyr. Den danske dokumentarist Miki Mistrati har allieret sig med et hold af internationalt anerkendte forskere, som ved hjælp af kunstig intelligens er lykkes med at forstå, hvilke følelser grise udtrykker med deres grynt og skrig. Marie Sæhl, der selv har skrevet kritisk om forholdene i de danske svinestalde, anmelder. 

Lars Trier Mogensen har fulgt den danske regeringsrokade og er umiddelbart overrasket over, at den offensiv, som alle ventede, at Mette Frederiksen ville sætte ind efter sommerferien for at svare på Socialdemokratiets blødende meningsmålinger, tilsyneladende var lokalpolitisk. I hvert fald er det mest bemærkelsesværdige move i rokaden, at Frederiksen gjorde Sophie Hæstorp Andersen til social- og boligminister og annoncerede, at Pernille Rosenkrantz-Theil ville blive kandidat til at overtage Hæstorps plads på Københavns Rådhus. Lars Trier Mogensen er i studiet og uddyber. 

Og så sammensætter Rune Lykkeberg en pakke amerikanske podcast, der sikrer, at man kommer ud af boblen og hele vejen rundt, når man skal følge den amerikanske valgkamp. Hør hvorfor man bør lytte til det højreorienterede Daily Wire med Ben Shapiro, det venstreorienterede The Young Turks med Cenk Uygur og Ana Kasparian, den liberale ugerevy The Political Scene med Susan B. Glasser og Jane Mayer fra The New Yorker  og substanspodcasten Pitchfork Economics beværtet af Nick Hanauer. Og derudover skal du en gang om måneden lytte til The Joe Rogan Experience med... ja, Joe Rogan. Og mindst en gang i livet skal du udsætte dig selv for Alex Jones Show, bare så du ved, hvor gakket amerikansk politik også er.

Vores korrespondent i Paris Tore Keller er tilbage fra sommerferien, og det samme er præsident Emmanuel Macron – den sidste til noget af en arbejdsopgave. Frankrig er nemlig uden premierminister efter et valg, der efterlod tre næsten lige store blokke. Men hvordan finder man et kompromis, alle kan leve med i et land, der ikke har tradition for den slags?

Og så kommer vi ikke uden om The Greatest Show on Earth, det demokratiske konvent, der sluttede torsdag i Chicago. Rune Lykkeberg har set med og deler sine højdepunkter – jo ikke mindst en banger af en tale fra USA’s muligvis fremtidige præsident Alexandria Ocasio-Cortez.

Marie Sæhl er kommet i besiddelse af instruksen og fortæller om en del af vores kødproduktion, hvor selv meget lempelige regler overtrædes og fører til politisager.

Rune Lykkeberg er på besøg til en optur over, at den amerikanske valgkamp denne gang kommer til at handle om verdenshistoriens mest mobilisérbare politiske subjekt, nemlig kvinden. Og hendes frihed til at bestemme selv.

Og så taler Anton Geist om ugens helt store politiske emne, nemlig Socialdemokraternes udmelding om, at de vil se på det danske pensionssystem. Men hvad er det egentlig, de lover? Er det bare signalpolitik? Og hvorfor kan det ende med at være knap så smart for dem, at de har åbnet for den?

Vi vidste, det ville blive en mand, og vi vidste, at han ville blive hvid. For sådan er politik stadig i USA. Men der var ikke mange, der havde gættet, at Kamala Harris ville vælge Minnesotas guvernør Tim Walz som sin runningmate. Chefredaktør Anton Geist har optur. 

Og lige så actionpacked, amerikansk politik har været den seneste måned, lige så keeeedelig har den danske politiske sommer været. Men det slutter nu. Efteråret er fuld af svære reformer og – ikke mindst – den vanskelig opgave at revitalisere midterregeringen i vælgernes øjne.  Indlandsredaktør Jette Aagaard liner det politiske efterår op.

Og så får vi besøg af skribent Lasse Lavrsen, som er en af de kolleger, der over sommeren har skrevet om sit personlige forhold til det danske landbrug i serien ’Bonden i mig’. For de fleste af os er forbundet med landbruget, i hvert fald hvis vi stikker et spadestik dybere i vores egen og slægtens historie. Men er det os, der forlod landbruget, eller er det landbruget, der forlod os? Læs hele serien HER. 

Vi skal også se nærmere på demokraternes nye præsidentkandidat Kamala Harris og hendes vinderchancer i det hæsblæsende amerikanske valg. USA-korrespondent Martin Burcharth identificerer de ting, hun skal lykkes med, hvis hun skal have en chance for at slå Donald Trump.

Sebastian Abrahamsen kigger også forbi studiet for at forklare sommerens ekstreme hedebølger. At vi skal vænne os til stadigt varmere vejr, det ved vi, men hvordan kommer det mere præcist til at udspille sig og påvirke os – og hvordan kan vi bedst forberede os på det? Sebastian gør os klogere.

Men vi starter med med en kort status på de seneste dages dramatiske udvikling i Mellemøsten. Iran har sværget, at man vil hævne likvideringen af Hamas' politiske leder Ismail Haniyeh, der blev dræbt i et angreb i Irans hovedstad, Teheran, natten til onsdag. Det er (ved redaktionens afslutning torsdag, red.) stadig uklart, hvor, hvornår og hvordan det bebudede gengældelsesangreb mod Israel vil finde sted. Mens vi venter på en afklaring, tegner Niels Ivar Larsen et portræt af den nu afdøde Ismail Haniyeh.

Lyt med!

Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen, der udkom tidligere i år. Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet.

Bogen indeholder samtidig brutale beskrivelser af alderens konsekvenser, når man som Suzanne Brøgger har mistet et bryst, rygerlungerne piber og benene værker – og så alligevel bevare et ukueligt ønske om, at livet skal fortsætte på trods af skavankerne.

Samtalen mellem Rune Lykkeberg og Suzanne Brøgger er optaget i sidstnævntes hjem på Vestsjælland. 

Lyt med.

Bo Lidegaard har en baggrund som embedsmand i Udenrigsministeriet, rådgiver i Statsministeriet og chefredaktør på Politiken, hvor Rune lærte ham at kende. Han er historiker og forfatter til flere biografier og driver nu et firma, der vejleder politikere og andre firmaer om institutionalisering af grønne løsninger.

I samtalen i Bo Lidegaards sommerhus diskuterer Rune og Bo de store globale spørgsmål: vestens virkelige krise, stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA, og hvorfor skal vi forstå det som strategisk konkurrence frem for en ny udgave af den kolde krig? De taler om vestens position i forhold til sig selv, Indiens fremgang som ny stormagt efter det nylige valg, og krigen i Ukraine – det føles som om, at vi taber så langsom, at det opleves som uafgjort. Men gør vi nu også det?

Lyt med!

Hør hvorfor, og få en bunke andre kulturanbefalinger til sommerferien fra chefredaktøren og den kommende kulturredaktør i denne særudgave af Radio Information, der handler om alt det kloge, smukke og sjove, man kan forlyste sig med, når man nu ikke skal på arbejde. 

Og så er der valg i Storbritannien hvor det er lykkedes for Labours formand Keir Starmer at gøre sin kedsommelighed til sin styrke. I en uge med meget få lyspunker har Rune Lykkeberg optur over, at det er slut med konservativt styre i Storbritannien.

Og så skal vi tale om billigelse af terror. Det er ulovligt og i denne uge skærpede landsretten dommen over influenceren Ahmad Elchaabi, der den 7. oktober sidste år fejrede Hamas’ bestialske angreb mod den israelske musikfestival Supernova med en video på Snapchat. Men det er uklogt at straffe folk for holdninger, som vi ikke bryder os om, mener chefredaktør Anton Geist. Hør hvorfor.

Vært: Anna von Sperling

Og mens klimaet har fyldt forsvindende lidt i den britiske valgkamp, har det til gengældt fyldt alle flader herhjemme i denne uge, hvor den grønne trepart fremlagde sin plan for en CO2-afgift på landbruget og en ny fond til omlægning af landbrugsland til natur. Jørgen Steen Nielsen fortæller – bl.a. om, hvordan man i praksis finder de områder, der skal huse den nye danske natur.

Og så skal vi tale om en ny western: Horizon: En amerikansk saga af og med Kevin Costner. Den fortæller historien, om dengang det vilde Vesten blev tæmmet, mens borgerkrigen rasede. Og den er storslået, mener filmredaktør Christian Monggaard – og heldigvis er den kun den første af en serie på hele fire film. Yihaaa! 

Ikke meget indtil videre. Journalisterne, der ikke kan få svar, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, svarer heldigvis beredvilligt på spørgsmål om sagen.

Vi skal også tale om Netflix’ store romancehit, tv-serien Bridgerton der, ifølge anmelder Bodil Skovgaard Nielsen er en af moderne tv’s mærkeligste bastarder: halvt kostumeværksted, halvt seksualundervisning og historieløs som bare fanden. Men, lyder opfordringen fra Bodil, hold nu bare mund og se med.

Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at EU i denne uge endelig fik den naturgenopretningslov, som vi har haft op til flere opture over, men som hver gang er blevet nedstemt. Og så kan du høre, hvem han holder med under EM i herrefodbold. For det er ikke Danmark ... 

Mette Frederiksen er ikke sig selv. Det fortalte hun i et interview efter en weekend, hvor hun havde valgt at blive hjemme og passe på sig selv, selv om det land hun er statsminister for gik til valg, og det parti hun er leder for fik et rigtig dårligt et af slagsen. Rune Lykkeberg kommenterer på det mildest talt opsigtsvækkende interview

Men allerførst skal vi tale om en helt vild uge i fransk politik. For resultatet af Macrons valgudskrivelse i søndags kan blive både en venstreorienteret folkefront og en forenet højrefløj. Macron spiller højt spil. »Valget handler om Frankrigs grundlæggende kurs – og dermed Europas fremtid,« fortæller vores Europakorrespondent i Paris, Tore Keller.

Og så er det blevet tid til Radio Informations første sportsindslag. For fredag starter EM i herrefodbold, og Information er på pletten. Bl.a. med Mathias Sindberg, der i denne udgave af Radio Information åbner dækningen, der i de kommende uger desuden vil blive varetaget af bl.a. Bo Kampmann Walther og Martin Østergaard-Nielsen.

Brandstiftelse, valgindblanding, gps-jamming: Ruslands krig mod Europa er i fuld gang, men hvad er målet, og hvad bør Europa gøre? Villads Andersen fortæller om den russiske skyggekrig mod Vesten.  

Rune Lykkeberg har en optur over, at vi den forgangne valgperiode har haft det grønneste EU i historien. Og så et forsigtigt håb om, at vi på søndag sammensætter et parlament, der vil fortsætte kursen. Og vi kunne jo blive positivt overrasket. Det gjorde vi f.eks. tirsdag, da stemmerne fra det indiske valg blev talt op, og det viste sig, at Narendra Modi og BJP fik et langt dårligere valg end forudset. Jeg, Anna von Sperling, sniger mig til en medoptur.  

Og så skal vi tale om den unge danske mand. For i forbindelse med sidste sæson af TV2's realityserie Bachelorette udfoldede der sig en større debat, hvor diverse kommentatorer udskammede de mandlige deltagere som overfølsomme og usexede og gjorde det til et billede på den dominerende unge mandetype. Hvad ser kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen, når hun ser den aktuelle sæson?

Lyt med!

Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2’s dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber.

Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere.

Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 ’rematerialiserede’ en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv. 

»Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet. 

Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture.

Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt. 

Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.« 

»For hvis vi ikke er villige til at sanktionere Israels demonstrative foragt for internationale regler og sætte magt bag retten, har vi selv opgivet retten og bidraget til en farligere, mere usikker og åbenlyst uretfærdig verden.« Chefredaktøren kommer i studiet for at uddybe – og for at have en lille optur over den amerikanske forfatter og essayist Rebecca Solnit, som du også kan høre en længere samtale med i ugens Langsomme samtaler.

Og så nærmer vi os jo hastigt en valgdag. Og på dette mildest talt skæbnesvangre tidspunkt i europæisk historie bliver den yderste højrefløj spået massiv fremgang til junis EU-valg. Hvad kommer det til at betyde for Europa? Moderne Tiders Ida Nyegård Espersen har fulgt den europæiske højrefløjs spidskandidat Anders Vistisen fra DF, og han deler gerne sine overvejelser bag sin valgkampagne.

Sidst, men ikke mindst, har vi Christian Monggaard igennem fra Cannes til en snak om filmfestivalens første dage – herunder et udeblevet Metoo-moment. Og om den danske film Pigen med nålen med  Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, der havde premiere på festivalen i denne uge.

Og det til trods for en udtalt politisk ambition om at gøre noget ved det. Marie Sæhl giver status på den danske dyrevelfærd sidst i programmet.

Og så skal vi tale om det EU, som den europakritiske højrefløj i årtier har advaret mod ville udvikle sig til en superstat på bekostning af nationalstaternes suverænitet. Det har lydt hysterisk, men udviklingen i den seneste embedsperiode ser ud til at underbygge kritikernes frygt. For efter de store kriser er en vovet fransk idé blevet en fælles europæisk erkendelse: Kun gennem EU kan de enkelte lande handle i verden. Uden større offentlig debat er EU-samarbejdet over de seneste fem år blevet markant tættere, fortæller Mathias Sindberg. 

I denne uge udkom Lars Løkke Rasmussen med en lydbog, hvilket giver chefredaktøren anledning til en Løkke-optur. For med ham i spidsen for Moderaterne er der i det mindste ét parti i regeringen, der ikke er med på at overbyde de andre på udlændingespørgsmålet. 

God lytter!

Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct.

»Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet. 

Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen.

Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.«

Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet. 

Ooookay. Jamen, så lader vi være med det. 

»Danmark er et land af fritidskæmpere,« skriver Lars Trier Mogensen i en analyse af det forløb, der ledte op til afskaffelsen af Store Bededag. Og som har vist sig at være overordentlig politisk omkostningsfuld for statsminister Mette Frederiksen. Lars Trier Mogensen leverer en analyse – og smager for første gang i sit liv de varme hveder, der trods alt endnu ikke er afskaffet.

Rune Lykkeberg har en optur over en ny analyse fra Klimarådet, der viser, at hvis vi omlægger en tredjedel af landbrugets marker til natur og skov, så kan vi stadig nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet – og prisen er endda »beskeden«.

Og så – snøft – er det sidste gang, vi får besøg af de gode folk bag ’Børn af Solen’. I et år har Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela hver uge fortalt et nyt kapitel i energiens historie, men lørdag i Moderne Tider er sidste artikel. Hør om den menneskeskabte sol, fusionsreaktoren JET. Og om de erkendelser, som de to har gjort sig under arbejdet – blandt andet på bunden af en kulmine og på toppen af en vindmølle.

Et lækket dokument fra EU-Rådet viser, at klima, biodiversitet og miljø står til at blive stort set usynligt i den ny overordnede strategi, der skal guide EU’s arbejde og prioriteringer de næste fem år, den såkaldte Strategiske Dagsorden 2024-2029. Og det er kun seneste ekspempel på, at den grønne omstilling synes kraftigt på vej ned ad EU’s prioteringsliste. Jørgen Steen Nielsen forklarer.

Lasse Skou Andersen, redaktionens selvvalgte halvsvensker, undrede sig over, at den svenske statsminister Ulf Kristersson skulle havde betegnet situationen i Sverige som en borgerkrig, sådan som den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ellers hævdede på et pressemøde. Men det gjorde han heller ikke. Måske en ærlig sproglig misforståelse, men én der sker igen og igen, når danske medier og politikere bruger Sverige som skræmmebillede.  

Og Rune Lykkeberg har optur over, at det er Joe Biden, der er præsident i USA for tiden, og at USA derfor afviste at deltage i et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran fra Israels side. Men han giver ikke meget for Irans krokodilletårer over de palæstinenske lidelser. Lyt med sidst i programmet.

Vi skal også tale om Liberal Alliance, der i denne weekend holder landsmøde og i den forbindelse gav formand Alex Vanopslagh et interview til Jyllands-Posten, hvori han skruer ned for partiets ambitioner bl.a. på topskatten. »Vanopslagh spiller på to heste og prøver at signalere både nyvakt fan af velfærdsstaten til midtervælgerne og fortsat forsvarer af lav skat til de mest blå,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i en leder. Hun kommer i studiet og uddyber.

Og bliver du hængende, kan du også høre Rune Lykkeberg have en optur over, at Lars Løkke Rasmussen, der til forskel fra regeringskollegaen Mette Frederiksen ikke følte sig truet, da der dukkede nogle demonstranter op, men faktisk ... gik i dialog. 

De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information. 

Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer. 

Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'.  Johanne Pontoppian Tuxen fortæller. 

Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten.

Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.

Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik

Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg.

Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet.

Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.

Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne. 

Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller. 

Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne. 

Lone Nikolajsen har set filmatiseringen af Kim Leines debutroman Kalak, der fik premiere i denne uge, og hun er begejstret. Ikke mindst for valget af svenske Isabella Eklöf, der viser sig som den helt rette instruktør, fordi hun forløser bogen »uden det mindste strejf af undergangsromantisering, men med klare valg og gode enkle greb«. Lone er i studiet og uddyber.

Og så er Rune Lykkeberg her med sin faste optur. Og denne gang også for at forsvare sig mod mistanken om, at han ikke var helt oprigtig, når han i forbindelse med Informations lille selskabsleg 'Den smukkeste danske sang' pegede på Medinas »Kun for mig«. Men det mener han altså. Som han skriver:

»Vi bliver ved med at gå i stykker hele livet, og Medinas sang er så fin, fordi den er en trøst. Så nu er musikken kun for mig.«

Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned og konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction.  Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur. 

Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen hvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse. 

Og hvad der præcis skal gøres, fik det såkaldte Svarer-udvalg til opdrag at komme med bud på. Onsdag fremlagde de tre modeller til, hvordan man kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Marie Sæhl og Sebastian Gjerding gennemgår modellerne, balancerne og dilemmaerne.

Rune Lykkeberg er lige kommet hjem fra USA, hvor han blandt andet har været til rallys med Donald Trump og hans eneste overlevede modstander i kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat, Nikki Haley. Hør hvordan Lykkeberg synes, at temperaturen var, og det - vil jeg sige, og det er ikke for at fedte – imponerende resultatet af hans intensive træning i at tale som Donald Trump.

Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller

I 1950’erne udviklede tobaksindustrien ’tvivlens håndbog’, der handlede om, hvordan man strategisk kunne så tvivl om videnskabelige resultater, man ikke brød sig om. Og i 1990’erne fik olieindustrien brug for den. Johanne Pontoppidan Tuxen fortæller om, hvordan lækkede dokumenter og rapporter de seneste år har tegnet et billede af en fossilindustri, der i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben.

Og så skal det handle om den seneste udvikling i sagen om den kritiserede danske eksport af våbenkomponenter, der bliver anvendt af Israel i krigen i Gaza. En hollandsk domstol har nemlig beordret et stop for eksport af dele til F-35-fly, som risikerer at blive brugt til at krænke folkeretten under Israels krig i Gaza. Danmark bør også revurdere eksport af dele til flyene, advarer juridiske eksperter. Sebastian Gjerding forklarer. 

Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende.

Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget countrystjernen Luke Combs til en uventet harmoni på nummeret 'Fast Car'. For intet er så smukt som når mennesker mødes på tværs af alt det vi går rundt og tror er vigtige forskelle.

Og så skal i høre om kulturredaktionens forsøg på at finde en af den slags sange i den danske sangskat. De har iværksat en konkurrence mellem 20 af avisens skribenter om at finde intet mindre den smukkeste sang på dansk. Du kan følge sangene efterhånden som de landet på information.dk/lyd eller  i podcasten Den smukkeste sang på dansk – bla i vores app.

De to chefredaktører taler i dette premiereafsnit om den store europæiske krise, der materialiserer sig i voldsomme landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine. Et underdækket europæisk drama med voldsomme perspektiver, mener både Lykkeberg og Corydon.

Lyt med, hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for. 

Find og abonnér på ’Lykkeberg og Corydon’ i din foretrukne podcastafspiller

85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den.

Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig. 

Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når Trump vinder igen. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det.

Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og britisk ledelse siden den 12. januar har gennemført angreb på Houthi-bevægelsens militære installationer i Yemen for at sikre skibstrafikken i Det Røde Hav. Men hvad frygter kritikerne, at vores symbolske bidrag kan føre med sig? Ulrik Dahlin har fulgt debatten.

Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge. 

Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.

Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden.

Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …

Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder.

Og så skal det handle om en ny type psykoterapi, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.

I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste.

Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.

Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen. 

Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker. 

Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler. 

OG GOD JUL!

Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber.

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile.

Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for.

Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.« 

Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.

Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger.

Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«

Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst. 

Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler bla om afsteden med hans elskede hjortehund Fiske. Bodil Skovgaard anmelder. Og piver lidt imens fordi ikke meget kærlighed slår den mellem en mand og hans hund. Som hun skriver; »Fiskesonetterne har rim, der klemmer om mit hjerte som tænder om et pivedyr.« 

Din vært er som altid Anna von Sperling

Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne. 

Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende.  

Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse på 7,5 mio. kr. årligt for at sikre Informations økonomi og derfor i sidste uge fremlagde en spareplan, der indebærer, at avisens medarbejderstab skal reduceres med syv årsværk på tværs af den redaktionelle og den kommercielle afdeling.

Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt.

Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noget ud af den. Samlet set øger udspillet ikke uligheden mærkbart. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den reform, Danmark har brug for. Det taler vi med Laura Friis Wang om.

Mordet på George Floyd i 2020 antændte en mindre revolution, som samlede sig under Black Lives Matter-bevægelsens fælles parole. Men i dag, tre år efter, viser meningsmålinger, at amerikanernes opbakning til bevægelsen er faldet dramatisk. Organisationen har desuden været ramt af en række uheldige sager om korruption, og frontfiguren Ibram X. Kendi står midt i sin egen skandale. Mathias Sindberg er dykket ned i bevægelsens storhed og fald og kommer forbi for at gøre status på en bebudet revolution, der – måske – aldrig for alvor materialiserede sig.

Din vært i dag er Rasmus Bo Sørensen

Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt.

Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.

Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og det er om noget en optur værd.

Og så kommer vi ikke uden om den verserende krig mellem Israel og Hamas. Under sit besøg i Israel onsdag fornyede Joe Biden sit løfte om fuld amerikansk støtte til Israel – men hjemme i USA tager protesterne over krigen til. Omtrent samtidig med Bidens besøg hos Netanyahu blev over 300 jødiske demonstranter i Washington arresteret af politiet efter at være trængt ind i Capitol-komplekset med bannere og slagord som: ’Våbenhvile nu’. Vores korrespondent Martin Burcharth er med på en linje fra USA og fortæller om brudfladerne i Bidens bagland, hvor både indflydelsesrige kommentatorer, liberale demokrater og universitetsstuderende gør kraftige indsigelser mod en kommende israelsk invasion. Kan det få betydning for Bidens balancegang i konflikten? 

»Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

»At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt.

Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie.

Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiserie, om den første olieboring USA i 1850’erne. Boringen blev drevet af en mand, der var absolut forudsætningsløs: Det var nemlig ikke lige til at foruse, at det skulle blive Edwin Drake, som startede det amerikanske olieventyr.

Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i.

Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som litteraturredaktør Peter Nielsen ikke alene har en mening om, men også har mødt.

Men allerførst skal vi glæde os over en ny, dansk stjernebesat film, som ifølge kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde vil ramme biograferne med meteorisk kraft, trække hundredtusindvis af danskere i biograferne og få et samlet kritikerkorps til at klappe i deres små porcelænshænder. Og hvad er det så for en film?

Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger.

Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsholm udlægger sagen.

Rune Lykkeberg har sig en optur over Søren Pape Poulsens tale ved sidste weekends konservative landsråd. For selvom der var komiske elementer i formandens stort anlagte idépolitiske tale på partiets landsråd lørdag. Men hans grønne løfter kan blive et gennembrud for den borgerlige kamp for natur og klima. Vi siger velkommen i den grønne kamp!

Det var først i 2019, efter ni år, at man ved en gynækologisk undersøgelse fandt en spiral. Den eneste forklaring Emma Kuko kunne komme på var, at den var blevet opsat uden hendes samtykke, i forbindelse med en provokeret abort hun havde fået foretaget. 

Sidste år afslørede DR-podcasten Spiralkampagnen, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk og uden samtykke fik oplagt spiraler i 1960’erne og 70’erne som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkingsvækst. Men som Emma Kukos historie viser fortsatte den praksis. Lærke Cramon fortæller. 

Det anstændige Tyskland har ignoreret dem, isoleret dem og undsagt dem som demokratiets fjender og i værste fald et udtryk for trussel om nazismens genkomst. Men Alternative für Deutschland (AfD) er i voldsom fremgang. Og det uden at give køb på deres radikale budskaber og moderere sig, som det yderste højre i resten af Europa, har måttet gøre for at få parlamentarisk indflydelse. Faktisk har de gennemgået en radikalisering. Og det virker tilsyneladende. Mathias Sindberg har besøgt AfD's hjerteland. 

Rune Lykkeberg har denne uge en optur over, at António Guterres ved onsdagens åbning af FN's Generalforsamling i New York havde besluttet kun at lade dem tale om klima, der kan andet end at tale, nemlig at leve op til deres klimamålsætninger.

Lyt med!

Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten.

Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt.

Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.

Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne.

Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk ender med, at han får sig en optur over… Lars Løkke Rasmussen.

Det drejer sig om militærattachéen på den russiske ambassade i København, oberst Vladimir Grekov. Han blev akkrediteret i Danmark den 17. februar og er officielt diplomat. Men reelt er den 43-årige Grekov en kamptrænet efterretningsofficer og – ifølge eksperter Information har talt med: en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. Bo Elkjær og Lasse Skou Andersen udlægger historien.

I Børn af solen, Informations store serie om energiens historie, er vi nået til det punkt i verdenshistorien, hvor den fossile energi begyndte at erstatte den vedvarende, og intet nogensinde blev det samme igen. Den industrielle revolution var klimaforandringernes ground zero. Det var her, vi for alvor begyndte at grave dybt i kulminerne og slog portene op til en varmere verden – og det hele startede med vores begær efter smukkere og billigere tøj. Johanne Pontoppidan Tuxen tager os med en tur tilbage i historien.

Og vi bliver i det med klimaforandringerne og deres konsekvenser. For i denne uge offentliggjorde tænketanken Concito en rapport, der viser, at Danmarks CO2-aftryk per indbygger er blandt verdens største. Alligevel har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over den nedslående rapport. For rapporten giver et detaljeret portræt af danskeren som klimaforbruger, der én gang for alle gør det klart, hvad vi selv kan gøre, og hvad vi ikke selv kan gøre – og derfor må presse politikerne til.

»Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber.

Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer.

Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til et give et bud på, hvad Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins død betyder for Putins magtposition. »Prigozjin udgjorde ingen trussel, men han døde for at sende et signal til andre, der vil udfordre for at sende et signal til den russiske elite: ’Hvis I går op imod mig, vil jeg ende jeres liv,« lyder et bud.

Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen er rejst til Mambale dybt inde i camerrouns regnskov for at se på sammenhængene mellem naturødelæggelserne og undertrykkelsen - og usynliggørelsen - af de oprindelige folk. Og for at møde en kvinde, der hedder Doku og som har set det hele udfolde sig i den landsby, hun kalder hende.  

Det er den første af tre store fortællinger fra tre steder i Afrika, der er påvirket af klimaforandringerne. Peder Frederik Jensen besøger Radio Information og fortæller om turen og om sin drøm om, at vi allesamane bliver bedre til at se sammenhængene. For: »Hvorfor er det svært at være ærlig og erkende, at verdens processer er cirkulære, at det betyder noget, hvad vi gør?«

Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en optur. Over at regerinsgtoppen har måtte erkende, at midterregeringen ikke helt har vist at være det festfyrværkeri de håbede på.

Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra.

Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne.

Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved at lægge sig som en stor tung dyne over os, må vi ikke glemme, at vi samtidig siger farvel til en sommer, der slog alle rekorder, når det kommer til ekstremvejr. Det burde blive sommeren, der ændrer alt, mener klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Men bliver det det?

I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os. 

Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark. Imens er antallet af adoptioner af danske børn steget de seneste år. Fortsætter udviklingen, vil antallet af nationale adoptioner inden længe overstige antallet af internationale. Lise Richter forklarer tendensen. 

Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. Afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen fortæller.

Den brutale hedebølge, der har plaget Italien og resten af Sydeuropa denne sommer, har for mange udviklet sig til en udholdenhedstest. Og varmen udgør en ny klassemarkør: Er du blandt dem, der har mulighed for at undslippe heden, eller er du nødt til at udstå den?

Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske rapporterer fra et land, hvor hedebølgen forstørre ulighederne, og fagbevægelsen kræver forandringer.

Og så kommer kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen forbi og anmelder Barbie, Greta Gerwigs hypede film om den blonde plastikdukke. Den er alt, hvad man kunne drømme om. Og alt, hvad en venstresnoet intellektuel kunne frygte. Men at give efter for den føles helt rigtigt, mener vores anmelder. Kan du mon overbevises?

Den nu 87-årige Ejvind Larsen begyndte i 1955 som en 19-årig ung journalist at skrive for Information og var i de følgende 60 år avisens ild og vanvid. Han har været mentor for mange af Informations nuværende journalister, herunder Jørgen Steen Nielsen og Lykkeberg selv, ligesom han også var tætte venner med Informations stifter Børge Outze.

I denne sommersamtale taler Rune Lykkeberg med Ejvind Larsen om, hvordan han var med til at præge Outze og hele Informations overgang i løbet af 1960'erne fra at være en borgerlig avis til at være en avis for ungdomsoprør, kvindekamp og forskellige former for socialisme. Og hvorfor avisen i virkeligheden på alle tidspunkter har kæmpet for det samme.

Og så taler de to tidligere kollegaer om Informations svagheder. Om Børge Outze, der ikke gjorde op med retsopgøret efter besættelsen i 1945 til Ejvind Larsen, der ikke gjorde op med vanviddet, der fulgte efter ungdomsoprøret i 1968. 

I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation. 

I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard. 

Og så skal vi tale om det afgørende NATO-topmøde, der går i gang i næste uge i Vilnius. Her skal alliancen blive enige om, hvordan forsvaret mod øst skal se ud, og om hvor meget det skal koste. Europakorrespondent Tore Keller tegner fronterne op. 

Og så har Rune Lykkeberg valgt at fejre sæsonens sidste ordinære Radio Information med at levere en sjælden nedtur. En ny analyse viser nemlig, at stadig flere danskere mener, at den grønne omstiling går for hurtigt. Hvad handler det om? Chefredaktøren giver et par bud.

Og så skal vi tale om udannelsensreformen. Den er mindre indgribende end regeringen havde lagt op til, men er samtidig blevet kaldt den største omkalfatring af vores videregående uddannelser i moderne tid. Lasse Skou Andersen forklarer. 

Sidst men ikke mindst skal vi tale om jaaaaaazz. Rune Lykkeberg har for alvor opdaget glæderne ved den københavnske Jazzfestival, der starter lørdag. For i modsætning til »rockstjernen« der dyrkes i pop og hiphop lige nu på Roskilde, handler jazzen om at lytte til hinanden og byder ind med det, man kan. OPTUR!

Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har anmeldt filmen Toves værelse. Det kommer hun også i studiet og gør.

Og så skal det handle om den revolution, som det var, da mennesket via landbruget kunne sætte stik i solens stikkontakt. Vi er nået til landbrugsrevolutionen i Børn af solen, Informations store serie om energiens historie.

Lyt med!

Sådan skriver filmredaktør Christian Monggaard om den amerikanske mesters nye film Asteroid City om kærlighed, et rumvæsen og tilblivelsen af et teaterstykke i 1950’ernes USA. Men han erkender også, at Anderson ikke er for alle. For eksempel har jeres vært aldrig helt fanget hans (pastelfarvede) magi. Monggaard forsøger at åbne mit sind.

Det var også ugen, hvor lønstrukturkomiteen færdiggjorde sit arbejde, men hvordan skal vi læse tallene? Mange har i ugen forsøgt, hvilket blandt andet har ført til overskrifter om, at sygeplejersker tjener det, de skal, og de er derfor de store tabere. Men så simpelt er det ikke, siger vores ligelønskyndige journalist Louise Drivsholm.

Og så er chefredaktør Rune her også til en optur. Over den dokumentarfilmsaktuelle tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

I denne udgave af Informations Forsamlingshus lader Rune Lykkeberg sig interviewe af sin gode ven og mentor Bo Lidegaard i anledningen af udgivelsen af Lykkebergs nye bog Vi skal gøre det hele på en gang.

Bogen er en samling af de Langsomme Samtaler som Lykkeberg igennem 2022 har haft med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring.

I samtalen fortæller Lykkeberg om, hvorfor vi godt kan komme i mål med flere kriser på én gang, og hvad den offentlige samtale i Danmark kan lære af at lytte til internationale tænkere.

I en begrænset periode kan bogen nu købes med 20%-rabat i butik.information.dk.

Samtalen er udgivet som en del af Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra vores live-arrangementer, der som regel foregår i Informations kantine. Her flytter vi jævnligt rundt på borde og stole for at skabe plads til en lille scene, hvor man kan komme og møde avisens journalister og redaktører fortælle om deres arbejde – eller høre nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører udlægge verdens faktiske tilstand.

Hold øje med vores kalender på butik.information.dk, så du kan komme med næste gang vi siger: Velkommen i Informations Forsamlingshus.

Men hvordan endte det med, at den nordkoreanske handelsflåde blev holdt flydende af et forsikringsselskab på Midtsjælland? Og hvem havde ansvaret for at stoppe det? Lasse Skou Andersen er i studiet og folder den spektakulære sag ud i denne Radio Information special.

– og så ringer chefredaktøren da også lige ind med en optur. 

Rune Lykkeberg har en optur ovre, at der endelig er kommet tempo på de konkrete planer om nye havvindmøller. Onsdag aften indgik et stort set enigt folketing en ny klimaaftale, der blandt andet skal sikre, at der er nok havvindmølleenergi til at forsyne 14 millioner europæiske husstande. Første fase skal stå klar inden 2030 – altså om blot seks et halvt år. 

Og så skal vi tale om de kvindelige forfattere, der trods deres enorme popularitet i deres samtid er røget ud af littarurhistorien. Det gør vi noget ved. Litteraturkritiker Erik Skyum Nielsen vil over sommeren præsenterede en litteraturkanon kun med kvinder: 12 uundværlige kvindelige forfattere – lige til at sætte på pensum.

Sådan skrev Louise Drivsholm i en leder i onsdagens avis i anledning af, at Folketinget den 24. maj 1973 vedtog at sætte aborten fri – hvis den ellers kan kaldes ’fri’, når det er et ekspertråd, der skal give tilladelse efter uge 12 og forældrene, der skal godkende, at en pige under 18 afslutter sin graviditet. Louise Drivsholm fortæller om den svære snak om det svære valg og om de rammer, vi som samfund giver de kvinder, der skal træffe det. 

Og så skal det handle om forsvaret. I 20 år er det blevet skåret og omlagt, men nu skal der nye boller på suppen. Men hvilke? I den nye serie 'Forsvar i uføre' undersøger Moderne Tider hvilket forsvar, vi har, og hvilket forsvar, vi har brug for i fremtiden. Journalist Villads Andersen er i studiet.   

Rune Lykkeberg har en optur over, at der er mange milliarder mere i det økonomiske råderum end regeringens krisefortælling lagde op til. Betyder det så, at de må finde en ny krisefortælling og kunne den eventuelt handle om en af de rigtige kriser? 

Filmredaktør Christian Monggaard er i Cannes. Igen. Og denne hans 25. gang er der traditionen tro både en parade af gode film og en skandale, der fylder en hel del. Denne gange er det valget af åbningsfilmen, den kontroverseille franske instruktør Maïwenns Jeanne du Barry med den ikke mindre kontroversielle Johnny Depp i hovedrollen. Men som Monggard skriver: »Selv om de tydeligvis har ønsket det anderledes, er det måske, Maïwenn og Thierry Frémaux, der nu for alvor får sat gang i det franske #MeToo-opgør.«

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over den udenrigspolitiske strategi, som han ser som et endelige opgør med Anders Fogh Rasmussens værdibaserede aktivisme. 

Den danske forsvarskommando bekræftede ellers, at den danske patruljebåd Nymfen havde taget 26 billeder af det russiske specialfartøj SS-750 i området øst for Bornholm den 22. september 2022. En af journalisterne bag historien er Bo Elkjær. Han er i studiet og fortæller om, hvordan de har lavet historien.

Og så skal vi tale om litteratur – stor OG sexet litteratur. Bodil Skovgaard Nielsen har anmeldt den nye oversættelse af Annie Ernaux dagbøger fra perioden, hvor hun var besat af begær efter en russisk diplomat i Paris. 

Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at en arbejdsopgave, der traditionelt har været udført af kvinder, og som ikke har nydt sammen anerkendelse som mændenes arbejde, nu er det, der skal redde kloden. 

Vi hylder det reproduktive arbejde!

Rune Lykkeberg har en optur over, at #Metoo stadig virker. Og over de nye aspekter, som sagen om Lizette Risgaard åbenbarer. Men bliver man smidt ud, skal man også kunne lukkes ind igen. Ellers overfører vi bare højrefløjens strafbegejstring.

Og så har vi premiere på den nye serie Børn af solen, hvori Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela fortæller energiens historier forfra. HELT forfra. Og det vil de gøre helt op til i dag i et helt år. De kigger forbi og fortæller om serien. Og om solen. Åh, solen …

Vi skal vende ugens mest omtalte telefonsamtale, nemlig den mellem Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyj. Vores Kinakender Martin Gøttske analyserer. For samtalen var et gennembrud, men vi skal ikke tro, at den signalerer et nybrud i Beijings forhold til Moskva.

Og så har Rune Lykkeberg optur over fyringen af USA’s mest populære tv-vært Tucker Carlson. Siden er mere end 700.000 seere forsvundet, og netværket bag kanalen har mistet værdi. Og så skal vi da også lige vende det faktum, at en mand, der vil være 86 år ved slutningen af næste præsidentperiode, alligevel vælger at stille op.

Politikerene har stået på nakken af hinanden for at fremstå handlekraftige, men alligevel er der ikke støtte til et forslag fra Enhedslisten om at forbyde stoffet. Hvordan hænger det sammen? Louise Drivsholm forklarer.

Rune Lykkeberg har en optur over, at Fox News og kanalens ejer, Rupert Murdoch, har indgået et forlig, der betyder, at de skal betale svimlende 787 millioner dollar i erstatning til producent af de amerikanske stemmemaskiner Dominion Voting. Man må nemlig ikke lyve, når man ved, at man lyver.

Og så skal vi tale om russiske spioner i Danmark. For som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine blev 15 formodede efterretningsofficerer udvist af Danmark. Ifølge regeringen har de udført spionage på dansk grund. Samtidig har russiske diplomater og russisksindede aktører forsøgt at påvirke den danske offentlighed og fremme russiske interesser. I en ny serie afdækker Information russiske aktiviteter i Danmark. Bo Elkjær, datanørd og en af  journalister bag serien fortæller.

Rune har optur over den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Onsdag fremlagde styrelsen en række forslag til nye regulativer, der nedsætter den øvre grænse for biler og lastvognes CO₂-udledning til et så lavt niveau, at det skulle blive mere rentabelt for bilindustrien i USA at satse på elbiler. Det betyder, at to ud af tre nye personbiler solgt i 2032 bliver en elbil!

Og så skal vi tale om det interview, som den franske præsident, Emmanuel Macron, gav på et fly hjem fra Kina. Tore Keller maner til besindelse. For den ulmende strid om Taiwan og den stiltiende kinesiske opbakning til Rusland har endelig afsluttet naivitetens tid i Vestens forhold til Kina.

Filmanmelder Christian Monggaard har været i biografen og set ’Air’, Ben Afflecks nye film, der handler om manden, der overbeviste Michael Jordan om at gå i Air Jordans. 

Og så er der jo indlandschef her på avisen, Anton Geist. Han skulle være ugens optursredaktør, fordi chefredaktør Rune Lykkeberg har ferie, men sådan en havde han ikke med til os. Til gengæld har han jo stået i Minkkommission til knæene de sidste år, og det giver os anledning til at se på, hvad der egentlig gik forud for, at embedsmændene i forrige uge fik taget deres advarsel tilbage. 

Rune Lykkeberg har været til koncert med Thomas Helmig, den første efter sønnen Hugo Helmigs død. Det var en bevægende fest, der mindede chefredaktøren om popmusikkens styrke som et øjebliks frihed fra de tungere eksistentielle vilkår.

Det skal også handle om våbeneksport til Israel med danske komponenter. Israel er de seneste år blevet kritiseret for mulige krigsforbrydelser efter bombardementer i Gaza. Alligevel bidrager Danmark med eksport af våben til landet. Information undersøger i en ny serie i samarbejde med Danwatch, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel, og hvordan det bliver brugt. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller.

Vi skal også tale om krisen i velfærdsstaten. Mette Frederiksen mener, at advarselslamperne blinker, og vi står ved en skillevej for velfærdsstaten. Men ser fremtiden virkelig så dyster ud? Louise Drivsholm har talt med en række velfærdsforskere, der nedtoner kriseretorikken og har svært ved at se det nye i de problemer, som statsministeren peger på.

Rune Lykkeberg har ikke lyst til en optur i denne uge. For rapporten fra det internationale klimapanel IPCC tegner et dystert, dystert billede, samtidig med at det politiske system virker apatisk som aldrig før. Det er surrealistisk, men det er virkeligt. »Vi har en regering, som fører ansvarlighedspropaganda, men svigter det største ansvar,« skriver Lykkeberg. »Et politisk system besat af at forsvare sig, men som aldrig for eftertiden vil kunne forsvare det aktuelle klimasvigt«.

Er vi vidner til en højreekstrem radikalisering og rekruttering via danske teenageværelser? Eller er der bare tale om et fordomsfuldt fællesskab, hvor teenagere eksperimenterer med grænser? Journalist på Moderne Tider Ida Nyegård Espersen kigger forbi og gør os klogere på fænomenet.

Filmredaktør Christian Monggaard har set og anmeldt Christoffer Guldbrandsens længe ventede nye dokumentarfilm, A storm foretold. Filmen, der har verdenspremiere på CPH:DOX i denne weekend, handler om den politiske lobbyist og konsulent Roger Stone, der var en af Donald Trumps nærmeste venner og rådgivere og hovedarkitekten bag ’Stop the steel’-kampagnen, som førte direkte til stormløbet på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Den danske instruktør har haft direkte adgang til Roger Stone og kaster et afslørende blik på den tidligere Trump-rådgiver og hans metoder.

Og endelig skal vi tale om frygten for en ny global finanskrise i kølvandet på Silicon Valley Banks kollaps sidste weekend. Mathias Sindberg kommer i studiet for at fortælle os alt det, vi bør vide om krakket i den amerikanske bank, og hvad det kan få af konsekvenser – både for verdensøkonomien og for selvbilledet i Silicon Valley.

Anita Brask Rasmussen har set filmen Ustyrlig af instruktør Malou Reymann, der fortæller historien om de kvinder, der blev sendt til kvindehjemmet på Sprogø i perioden 1923 til 1962 igennem pigen Maren. Men den er også historien om, hvordan åndssvageforsorgen blev en hjørnesten i den unge velfærdsstat. Og måske hænger noget af det ved.

»Man kan ikke kan ignorere, at indretningen af arbejdsmarkedet og familielivet i dag i en vis grad stadig er formet af, at velfærdsstaten har brug for, at det er forbundet med skam at være unyttig og at bevæge sig uden for konformiteten,« skriver Anita.

Og så er Rune Lykkeberg her også. Til en optur over, at vi er så gode mennesker, at vi ikke kunne drømme om at godte os over, at regningspartierne fik en seriøs lussing i den seneste meningsmåling.

Siden sin første vurdering i 2021 har rådet påpeget, at regeringen gør for lidt, for langsomt og med for mange ’fugle på taget’. Men nu konkluderer klimavagthunden, at ikke alene ser klimamålet for 2025 ud til ikke at kunne nås, der er også høj risiko for heller ikke at nå 2030-målet, og end ikke Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet ser ud til at blive opfyldt.

Jørgen Steen Nielsen er bekymret over, at det tilsyneladende ikke har afstedkommet den store politiske panik. Det understreger bare behovet for, at vi hver især undersøger de barrierer, der er. Også inde i os selv, siger han.

Og vi bliver lidt ved klimaet. For man kan ikke fortælle historien om klimakrisen, hvis man ikke fortæller om det, der sker i Afrika, og man kan ikke bidrage til at løse krisen, hvis man ikke skriver om det sted, der er hårdest ramt, og hvor så store interesser er på spil. Derfor vil Information det næste år sætte fokus på Afrika. Journalist på Udland Christina Nordvang Jensen kommer ind og fortæller sidst i programmet.

Og så til noget helt andet. For kender man Rune Lykkeberg, ved man, at han har en helt særlig veneration for Rocky Balboa. Og han er så heldig, at det franchise, der er blevet bygget op siden den første Rocky-film i 1976, stadig kaster film af sig. Senest Creed III, som han har set med sin søn Nima. Rune er i studiet og fortæller historien om Rocky og Creed. 

Og så bliver der tid til en lille nedtur. Denne gang over oppositionen, der når alt kom til alt kastede håndklædet i ringen og droppede kampen mod regeringens planer om at droppe store bededag.

Tsk, tsk. Som Rocky ville sige: »Every champion was once a contender who refused to give up.«

Det var europakorrespondent Mathias Irminger Sonne, der fik den vanskelige opgave at skrive den. Han var netop vendt hjem fra den årlige sikkerhedskonference i München, hvor verdens skarpeste eksperter og mest magtfulde beslutningstagere mødes for at tale om de mest presserende sikkerhedsdagsordner - bl.a. den britiske stjernehistoriker Timothy Garton Ash, som du kan læse et interview med HER.

Her herskede rådvildheden også. For godt nok stod Europa og USA samlet, men kan vi få nogle af de andre med? Eller er det Vesten mod resten? 

Der bliver også tid til at tale organdonation. Efter den politiske debat om den danske model, hvor man aktivt skal tilkendegive, at man vil være donor, satte for et par uger siden vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm sig for at undersøge, hvad man faktisk ved om, hvorvidt lande, hvor man automatisk er donor, indtil man aktivt siger fra, faktisk har flere organer til rådighed. Svaret er lidt overraskende.

Og så skal vi tale om kunst. For efter en tumultarisk flerårig periode med skandalesager og rod i økonomien forsøger kunstmuseet Arken at rebrande sig selv med en helt ny – og vellykket – kuratering af museets faste samling. Museet på Vestegnen har sat den unge kometkunstner Esben Weile Kjær til at sparke nyt liv i den permanente udstilling, og åbningen blev markeret med en kæmpe fest, hvor partybusser fragtede gæster fra Kongens Nytorv til Ishøj. Informations samlede kunstredaktion var med om bord på én af busserne. Hør hvordan det gik, når Bodil Skovgaard Nielsen kigger forbi

Endelig skal vi til Ukraine, hvorfra Martin Gøttske i marts sidste år skrev en dramatisk reportage fra sin egen og titusindvis af andres flugt ud af landet. Russerne nærmede sig på det tidspunkt Kyiv, og mange forudsagde en hurtig russisk sejr. I dag er krigen stadig i gang. Millioner af mennesker er drevet på flugt, over 7.000 civile er blevet dræbt, 150.000 boliger er ødelagt, verdensøkonomien er ramt, og vi har fået en global fødevarekrise på hænderne. I anledning af årsdagen er Martin Gøttske – denne gang sammen med fotograf Anders Rye Skjoldjensen – taget tilbage til det Ukraine, han flygtede ud af for knap et år siden. Han er igennem på en telefonlinje fra Kharkiv, hvor han aflægger en foreløbig rapport over sine oplevelser i det krigshærgede land.

Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud.

Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00’erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.

I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel.

Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.«

Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde.

Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik.

Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.

Og vi skal naturligvis også tale om kampvogne. Østeuropas pres virkede: Tyske Leopard 2-kampvogne ruller snart i krig mod Rusland – med USA’s symbolske og dog afgørende rygdækning. Pludselig fejres den tyske kanslers tøven som strategisk klogskab. Rune Lykkeberg knytter tanker til.

Sidst, men ikke mindst, anmelder Christian Monggaard den brillante The Banshees of Inisherin af instruktør Martin McDonagh. Det er en film om et venskab, der går i stykker, og de overraskende konsekvenser det får på en lille ø uden for Irlands kyst i år 1923, mens borgerkrigen brager løs på fastlandet. Men den handler også om meget mere.

Christian Monggaard skriver: »På elegant og underspillet vis kommer Colm og Pádraics konflikt til at spejle borgerkrigen på fastlandet, samtidig med at McDonagh igennem de to mennesker får sagt meget klogt om menneskelig adfærd, kunstens rolle for individet og samfundet og behovet for at have andre mennesker omkring sig«.

»Babylon begynder i 1926 med en elefant, der overskrider en mand, og et kæmpeorgie – og når jeg siger orgie, mener jeg sex, stoffer og jazzmusik i rigelige mængder. Så er vi ligesom i gang,« skriver Christian Monggaard i sin anmeldelse.

Damien Chazelle, der også har skrevet Babylon, fortæller i løbet af mere end tre timer historien om tre mennesker, tre fiktive skikkelser inspireret af forskellige virkelige personer, der med større eller mindre succes gør karriere i Hollywood – og som alle oplever filmbyens og -branchens bedste og værste sider. Men hvorfor er Hollywood tilsyneladende så sindssygt optaget af sig selv for tiden?

Vi skal også tale om europæisk industripolitik og den såkaldte handelskrig med USA. For der har i EU været voldsomme protester mod den grønne amerikanske handelspolitik, som om den var en ideologisk trussel mod en moralsk orden. Måske afslører protesterne i virkeligheden behovet for et europæisk selvopgør, skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet.

Og så skal vi naturligvis også tale om store bededag og den enorme ballade, som det har afstedkommet, at regeringen har annonceret dens afskaffelse som fridag. Det er en ballade, der blandt andet har åbenbaret, at den mand, der om nogen holdt liv i fortællingen om den ’magtfuldkomne’ Mette Frederiksen, selv nu viser en ekstrem grad af samme. Indlandsredaktør Anton Gejst fortæller om Venstreformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen. Som han skriver i torsdagens leder: 

»For hvis en mand med så stor magt i regeringen som Jakob Ellemann har så ringe en forståelse for magtudøvelse og god regeringsførelse, så er der grund til bekymring for, hvad vi kommer til at se i resten af denne regeringsperiode.«

Men siden Rusland angreb Ukraine har en række europæiske regeringer, herunder den danske, besluttet, at det er nødvendigt at øge forsvarsbudgetterne, og indkøber for milliarder kroner hos de selvsamme virksomheder, som pensionskasser og finanshuse stempler som moralsk anløbne.

Mathias Sindberg udlægger et temmelig stort dilemma for pengekasser, myndigerhederne og, ja, for dig og mig og alle de andre, der har penge i kasserne.

Og så stiller vi skarpt på de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, der netop er gået i gang. Og allerede taler alle om storkonflikt. Det er sket før, men med inflationen, udsigt til økonomisk afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at det denne gang er et realistisk scenarie. 

Vi skal også tale om en ret omtalt bog: Den engelske prins Harry’s selvbiografi, der på dansk hedder Reserven. Hvad vil han egentlig med den? Og er der kommet en læseværdig tekst ud af bestræbelserne. Vores litteraturanmelder Bodil skovgaard Nielsen har læst den genremæssigt ubeslutsomme bog og spørger: »Vil den være dysfunktionelt familiekammerspil, nøgleroman, eventyrfabel eller bildungsroman?«

Rune Lykkeberg har til gengæld set en helt utrolig god film, nemlig Cristian Mungius nye film, ’Kold vinter’. Denne gang har den rumænske instruktør kastet sig over konsekvenserne af udvandring og indvandring i hans hjemland, som det manifesterer sig i en lille landsby i Transsylvanien.

Sådan beskriver vores korrespondent i Paris, Tore Keller, de fronter, der er tegnet op, med under en uge til, at den franske regering præsenterer sit udkast til en pensionsreform – det helt store reformnummer i præsident Emmanuel Macrons anden valgperiode.

Han vil hæve pensionsalderen og har tidligere talt for, at den skal flyttes fra 62 år i dag til 65 år. Det giver en risiko for strejker og et forår i det sociale oprørs tegn i en pandemi- og inflationsudmattet republik – og kan være gnisten, som genopliver De Gule Vestes protester. Tore Keller fortæller om det aktuelle opgør og om den lange tradition for sammenstød om pensionsalderen i Frankrig.

Hvilke tanker ligger bag årets mange klimaaktioner på kunstmuseer? Og er aktionerne automatisk en fiasko, hvis de ikke øger opbakningen til klimakampen? 30-årige Florian Wagner fik verdens opmærksomhed, da han i november kastede en olieagtig væske på et Klimt-maleri i Wien. Kulturredaktionens Johanna Kinnock har talt med ham og fremlægger aktivisternes rationaler.

Rune Lykkeberg har optur over en anden, der har meldt sig ind i klimakampen: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Fra sin – ikke ubetydelige talerstol – fremlagde hun nytårsaften et nærmest radikalt klimabudskab.

Kom med på en tur gennem energikrise, krigens dilemmaer, oprør i Iran og spirende utilfredshed i verdens mest folkerige land, Kina.

Og så aflægger litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen et besøg. Hun har læst sig igennem året og kommer med tre bud på bøger, der gjorde det til et godt litteraturår. Hør blandt andet om To the Modern Man: et portræt af Kristina Nya Glaffey og norske Victoria Kiellands Mine mænd, der handler om udvandrerseriemorderen Belle Gunness.

Blackpool er hårdt ramt af den ’cost of living crisis’, livsomkostningskrisen, der for tiden rammer Storbritannien særligt hårdt: 14,5 millioner briter lever i fattigdom, og børnefattigdommen er nu 31 procent: hvert tredje barn.

En undersøgelse spår, at antallet af fattige børn vil vokse med 500.000 over vinteren. En anden viser, at næsten halvdelen af briterne har svært ved at betale deres regninger. En tredje, at 30 procent ikke har råd til at varme deres hjem op. 6,8 millioner har sprunget et måltid over af økonomiske grunde. Sådan kunne man blive ved.

Storbritannien er i tiltagende grad en nation afhængig af pantefogeder, suppekøkkener og de sammenbidte tænders vilje.

Hør Mathias Sindberg fortælle om det hårdt ramte land i denne lillejuleaftens udgave af Radio Information, hvor du også kan opleve Rune Lykkeberg have optur over, at Information har været så heldige at have Flemming Kyed i vores spalter. Skribenten, som i denne uge blev begravet, var en af de sjældne skribenter i vores avis’ historie, der »udelukkende skrev om de fornøjelser og det hverdagslige kammeratskab, som giver hele modstandskampen mening,« skriver chefredaktøren.

Sidst, men ikke mindst, så er filmredaktøren forbi med en snak om filmåret og anbefalinger til, hvad du skal se fra din sofa eller i biografen i julen. Blandt andet skal du selvfølgelig se Bamse. Men først skal du lytte med her. Og blandt andet høre Monggaard synge som Bamse.

Politisk analytiker Lars Trier Mogensen er her også til en snak om magtbalancerne mellem de tre partier, for det nye ministerhold er kronen på værket i det mesterstykke, som regeringsdannelsen har været for den socialdemokratiske leder. Mette Frederiksen har nemlig stadig fuld kontrol med alt, hvad der for alvor betyder noget på Slotsholmen.

Og så skal vi tale om, hvad den nye regerings planlagte reformer kommer til at betyde for uligheden i Danmark. Journalist Louise Drivsholm har talt med en række økonomer, der alle peger på, at kombinationen af den annoncerede politik på skatte-, uddannelse,- og pensionsområdet vil få den famøse Gini-koefficient til at stige.

Vi skal også nå en tur omkring dansk politik. For tidligere i denne uge valgte SF at forlade regeringsforhandlingerne på Marienborg efter godt en måneds sonderinger. Balancerne var væk, forklarede partiformand Pia Olesen Dyhr, og det hele var begyndt at blive »lidt for blåt«. Alt peger nu i retning af en kommende SV-regering – et fornuftsægteskab, der ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil gøre Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til Danmarks nye »løftebrudepar«. 

Endelig kigger også chefredaktør Rune Lykkeberg forbi til en optur over de støttedemonstationer til fordel for det iranske oprør, som finder sted rundt om i verden. Demonstrationerne er, mener han, med til at skabe et bånd – eller en slags åndelig genforening – mellem de eksiliranere, der har måttet forlade deres land, på den ene side, og alle de iranere, der stadig befinder sig i Iran, på den anden.

Men vi begynder et helt fjerde sted, nemlig i Berlin hos tysklandskorrespondent Mathias Sonne, der har skrevet om ugens ubetinget mest dramatiske begivenhed. Den fandt sted onsdag, da 3.000 tyske betjente i en stort anlagt politiaktion gennemsøgte og anholdt godt 25 medlemmer af et højreradikalt netværk med fremskredne planer om – kort og godt – at omstyrte den demokratiske orden i Tyskland. 

Og så er det jo blevet december og dermed også sæson for årets tv-julekalendere. TV 2 havde egentlig planlagt at genudsende Alletiders julemand, der første gang løb over skærmen i 1997, men i sidste øjeblik har tv-stationen besluttet, at tredje sæson i serien om hip hop-nissen Pyrus ikke længere er tidssvarende, og de har fjernet den fra både programplanen og deres egen streamingtjeneste.

»Alletiders julemand indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst,« lyder forklaringen fra den konstituerede fiktionschef på TV 2, Mette Nelund.

Men er beslutningen om helt at gemme julekalenderen væk den rigtige? Eller er der andre måder at forholde sig kritisk til sit eget bagkatalog på? Det taler jeg med kulturjournalist Anita Brask Rasmussen om – som også har set de to nye julekalendere, der faktisk bliver vist på tv i år. Og dem skal vi selvfølgelig også tale om.

Og endelig kigger chefredaktør Rune Lykkeberg forbi med en ordentlig stak papirer. I de papirer står en masse tal, og i de tal gemmer der sig en optur. Hvad den optur handler om – ja, det må I lytte med for at blive klogere på.

Og så skal vi tale om vold og fodbold. I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadigt mere voldsomt og brutalt i Danmark gennem det seneste halve år. Ida Nyegård Espersen har undersøgt tendensen.

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over Informations læsere. Og til at levere en tanke eller to om alt det uden for banen, der i ugen er sket i Qatar. For er vi er lige nu vidne til endnu et privilegrietab til de gamle kolonimagter? 

Vi taler også om litteraturpriser. Om en, der fik en, Solvej Balle, der i starten af måneden modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Det var samme dag, som der var folketingsvalg, og vi fik derfor ikke snakket om hende her. Heldigvis udkommer den 18. november fjerde bind af monsterværket Udregning af rumfang. Litteraturanmelder Lone Nikolajsen hylder.

Og så skal vi tale om nogle andre, der ikke kan modtage priser for dansk litteratur, fordi de ikke er danske nok – for eksempel fordi de ikke i første omgang har skrevet bogen på dansk. Vi må have en bredere definition af, hvad dansk litteratur er, siger Lone Nikolajsen.

Rune Lykkeberg er også forbi. Denne gang med en optur over, at det ikke løb løbsk, da et missil i denne uge ramte en landsby i Polen og dræbte to mennesker.

Og når jeg nu har ham, vil jeg gerne vide, hvorfor Information har besluttet sig for ikke at skrive en eneste linje om det VM, der i denne weekend går i gang i Qatar.

COP27 er i gang i Egypten og for første gang er spørgsmålet om klimaretfærdighed på den offiielle dagsorden. Men hvad tror vores mangeårige klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, at vi kan forvente?

Midtvejsvalget er overstået. Og det er det med en vis lettelse. For chefredaktør Rune Lykkeberg er der med resultatet blevet sat en slags grænse for vanviddet. »Trump er nu afsløret som en trussel ikke bare mod kloden og Amerika«, skriver han i en leder, men »også mod dem, som skulle bære ham frem«. Rune Lykkeberg er i studier og uddyber,  hvad han mener.

Og så skal vi tale om sex – det gør vi alt for lidt i Radio Information. Et nyt program på DR gør det til gengæld utrolig godt. Vores anmelder Rebekka Bundgaard har set ’Sex med P3’ og er begejstret. Også for at DR faktisk kan lave nyt indhold med indhold til en ny generation.

»DR har mødt kritik for at fokusere på at skabe indhold, der egner sig til at blive promoveret på YouTube, og for at producere for kort og for hurtigt som led i deres digitaliseringsplan. Men her er altså et eksempel på, at digitaliseringen rammer plet med et kort format – et møde med de unge på den rette platform.«

Og hey, fik jeg sagt, at det handler om sex?

Men der er grund til at være skeptisk over for fortællingen om en særligt autoritativ vurdering leveret af uvildige advokater. Det mener i hvert fald Anton Geist, som diskuterer emnet med Rune Lykkeberg i denne sidste udgave af Informations valgpodcast.

I denne episode forklarer Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, hvad der er sket. Og han og Anton Geist taler om, hvilken betydning det kan få for regeringsdannelsen.

Desuden vender d’herrer en meget omtalt agurk, der stikker ud af inderlommen på Magnus Heunicke på forsiden af dagens udgave af Information.

Med andre ord ser det ikke ud til, at de blå partier har haft held med deres kampagne imod Mette Frederiksen, som de har beskyldt for magtfuldkommenhed. Tværtimod har vælgerne bakket op om magtudøvelsen, vurderer Rune Lykkeberg og Anton Geist i Informations valgpodcast.

Som altid runder de også ’dagens sprogblomst’, der i denne episode bliver leveret af Enhedslistens Mai Villadsen i en karakteristik af Lars Løkke Rasmussen.

I Inger Støjbergs tilfælde var kommissionens konklusioner så alarmerende, at hun blev stillet for en rigsret, som endte med at idømme hende to måneders ubetinget fængsel. Mette Frederiksen fik en knap så hård medfart. Men alligevel er det, som om det er Inger Støjberg, der er kommet bedst videre. 

Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer det forbløffende forløb, der er endt med, at Mette Frederiksen gang på gang bliver anklaget for magtfuldkommenhed – mens Inger Støjberg bliver fremhævet som særligt troværdig.

Og så er det jo sidste Radio Information inden valget. Uha, det bliver spændende. For nogle mere end for andre. Blandt andet bliver tirsdagens resultat sandsynligvis imødegået med ikke så lidt bæven hos De Radikale.

For mens alle de andre partier i såkaldt rød blok ser ud til mandatmæssigt at få cirka det samme som ved sidste valg, så ser det anderledes skidt ud for det traditionsrige midterparti, der med al sandsynlighed kommer til at bløde stort, ikke mindst til det nye parti i midten, Moderaterne. Lars Trier Mogensen fortæller.

Og chefredaktør Rune Lykkeberg er forbi med en valgoptur – altså over en anden valgkamp, nemlig den der lige nu udspiller sig i USA op til midtvejsvalget.

Så hvad er der sket, siden Alternativet i begyndelsen mødte modstand fra venstrefløjen og nu får opbakning fra en fremtrædende socialdemokrat? I dagens udgave af ’Information går til valg’ dykker politisk analytiker på Information Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg ned i partiets udvikling og Lykketofts opfordring.

Mathias Sindberg fra Informations udlandsredaktion er dagens gæst og fortæller om udenrigsminister Jeppe Kofods påstand om en særligt værdibaseret udenrigspolitik under denne regering. En påstand, som der er god grund til at være skeptisk over for. For ret beset har regeringen måske snarere videreført en pragmatisk udenrigspolitik, der ikke alene skal fremme menneskerettigheder og andre sunde værdier, men i høj grad også beskytte danske interesser.

Valgkampen er kommet til at handle om sundhed, og vi har fået tre forskellige bud på akutløsninger af krisen: et fra Moderaterne, et fra Socialdemokratiet og et fra Venstre. Rune Lykkeberg har i dag inviteret avisens fagmedarbejder på området, Louise Drivsholm, i studiet, hvor hun forklarer de tre forskellige udspil – og vurderer, om de kan løse problemerne i sektoren.

Nu har Lars Løkke Rasmussen, ifølge en meningsmåling fra Voxmeter, fået banket sit lille nye parti op til at få 9,2 procent af stemmerne, hvilket i så fald vil betyde 17 mandater i Folketinget. Men betyder det, at vi skal anse ham som en reel kandidat til statsministerposten? Lars Trier Mogensen er på besøg.

Og så er der topmøde i Bruxelles, og Tore Keller er heldigvis med. For der kæmpes for at finde frem til en løsning på energikrisen, som alle kan leve med, og godt nok er det stadig et prisloft på gas, der er omdrejningspunkt for kampen, men det er på et nyt bagtæppe.

For gasprisen er faldet drastisk de seneste uger, og en truende mangelsituation synes afblæst. Derfor er de europæiske politikeres hovedpine til det EU-topmøde, der begyndte torsdag, nu i højere grad af socialpolitisk og omfordelingspolitisk karakter, skriver Tore Keller. Han er igennem på en Skype-forbindelse og forklarer situationen.

Og så har vi også en optur til dig. Denne gang med en fornem vikar i form af Martine Amalie Krogh, og den er over, at det ser ud, som om vi har fået det yderste liberale højre med i klimakampen.

»Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, at noget af den magtkritik, der er, har at gøre med, at jeg er kvinde.«

Men er det rigtigt? Hvad er eksemplerne på det? Blev Anders Fogh Rasmussen og andre mandlige statsledere ikke også kritiseret for at være magtfuldkomne? Og er det klogt at trække det såkaldte ’kvindekort’ i politik?

Det diskuterer vært Natalie Barrington Rosendahl med journalist Louise Schou Drivsholm i dagens udgave af ’Information går til valg’ – podcasten, hvor vi løbende følger valgkampen.

Han har efter alt at dømme også fået den gratis lejlighed på et uretmæssigt grundlag, fordi han i første omgang gav usande oplysninger om, hvor han reelt boede. Før et folketingsmedlem overhovedet kan få sådan en gratis lejlighed, skal han nemlig have fast bopæl uden for Sjælland. Og det vurderer en række eksperter over for Information, at han ikke havde, da han ansøgte om og overtog lejligheden i København.

Dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ handler om Vanopslaghs boligsag, og journalist Bo Elkjær har kortvarigt afbrudt sin ødegårdsferie i Sverige for at være med over telefonen. Han fortæller blandt andet vært Natalie Barrington Rosendahl om, hvordan han nærmest ved et tilfælde snublede over Vanopslaghs suspekte boligforhold.

Og så plukker vi en lidt drabelig sprogblomst fra dagens leder i Politiken.

I dagens udgave af ’Information går til valg’ diskuterer Lars Trier Mogensen og Anton Geist bogen. De opruller FE-sagen, dens forhistorie og de mulige politiske følger af Lars Findsens anklager imod regeringen og systemet.

D'herrer er begge så optagede af sagen, at de taler alt for længe. Dobbelt så lang tid som planlagt faktisk. Så på forhånd undskyld, at dagens episode trækker lidt ud.

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer.

Endelig plukker d’herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.

Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang?

På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid.

I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det selv: En genrejsning af den kinesiske nation. Kinaekspert og vores nye udlandsredaktør Lene Winther fortæller om Kinas syn på sin plads i verden.

Herhjemme har valgkampen fået et lidt overraskende hovedtema: psykiatri. Senest spillede Venstre torsdag ud med en sundhedsplan, der blandt andet skal sørge for finansiering af 10-årsplanen. Men hvorfor er alle pludselig så optaget af en sektor som er blevet systematisk udsultet i et årti? Louise Drivsholm har set på sagen.

Og vi får også plads til en tv-serie. Også om kvindefrigørelse. Carmen Curlers er det seneste bud på et dansk periodedrama, hvor hovedpersonernes små liv spejler de store samfundsforandringer. Men denne gang er der leget med formen og anmelder Lone Nikolajsen kan lide det.

Ps. Husk at tage Danmarks bedste og, bevares, eneste Xi Jinpingquiz.

De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.

Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.

»Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.«

Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund. 

Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set frem til med lige dele bæven og lyst – og jeg taler her ikke om folketingsvalget.

I denne uge fik anmelderne og en række andre fine folk nemlig lov til at se de to første afsnit af den nye sæson af tv-serien Riget, ’Riget Exodus’. 25 lange år har vi ventet. Hør, om det var ventetiden værd (selvfølgelig var det det).

Og så blev der jo udskrevet valg. Rune Lykkeberg har en optur. For Danmark er verdensmester i protester, der bliver optaget af det parlamentariske system. Det bliver spændende at se, hvilke af dem der er ild i i år.

Og bliver du hængende til allersidst, fortæller indlandsredaktionens souschef Natalie Barrington Rosendahl om alt det, som Dagbladet Information vil forkæle verden – well, Danmark – med i de næste fire ugers valgkamp.

Lyt med!

Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed.

En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenvandring af en dræbende kedelig film. Sådan lyder ordene som filmredaktør Christian Monggaard har fundet nødvendige at benytte i sin anmeldelse af Blonde, Andrew Dominiks filmportræt af Marylin Monroe. Lyt med og hør i stedet Monggaard fortælle, hvorfor Marilyn Monroe var en helt vidunderlig skuespiller.

Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller.

Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur.

Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske krise herhjemme, der på en måde har vendt op og ned på de roller, som vi er blevet vant til. For de blå er økonomisk ansvarlige, mens de røde er socialt ansvarlige. Sådan plejer rollefordelingen at blive udlagt, men i den nuværende politiske situation med stigende energipriser og inflation i kombination med en hed valgkamp har de mere eller mindre byttet roller. Natalie Barrington Rosendahl uddyber.

Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale. 

Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykken tilsyneladende er vendt i Ukraine. Det skal vi glæde os over. Også selv om vi ikke ved, hvordan Putin vil reagere på udsigterne til et nederlag.

»Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.«

Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mulige udfald af søndagens rigsdagsvalg. Lars Trier Mogensen kommer i studiet og lægger op til lidt svensk drama.

Rune Lykkeberg er her også til en optur. Denne gang over, at det – også ret overraskende – faktisk går godt for demokraterne i USA.

Og oven på den glædelige nyhed om Doonesburys tilbagekomst i Information har vi i denne uge lidt mere tegneserienyt fra hjemmefronten!

Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer.

Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere.

Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid synes sikret med den aftale, der blev indgået i ugen. Og som ovenikøbet har det store plus, at fristaden får mulighed for at vise solidaritet med andre end dem, der er inden for murene.

Sidst, men virkelig ikke mindst, kigger Niels Ivar Larsen forbi med fremragende nyt. En god gammel ven af huset vender tilbage til spalterne.

Lyt med, og hør hvem ...

Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng.

Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalismen. Problemet er, at det vil vælgerne ikke. Mathias Sindberg har set på et gammelt parti i nye vanskeligheder.

Vi skal også tale om en ny film af en meget hot instruktør. ”Nope” hedder den og er instrueret af amerikanske Jordan Peele – manden bag de to samfundskritiske gyserfilm ”Get out” og ”Us”. ”Nope” er hans tredje film og må, ifølge vores filmanmelder Lone Nikolajsen, regnes som hans tredjebedste –hvis man altså holder af narrativ stringens og tydelige pointer, skriver hun, men »hans bedste, hvis man foretrækker at få fyret referencer, symboler og spektakulære rumvæsner i hovedet.«

»Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu. 

Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.

Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt.

For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os:

»Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage fejl: »Det har hele tiden været kommissionens ambition«.

Det betyder også, forklarer Brasso, at unionen står i en helt ny situation, som den skal lære at beherske. Det er også en situation, som vi andre skal lære at forstå.

Og her er vi på avisen ikke kede af at anbefale vores egne produkter. Det er jo derfor, vi laver dem. Og hvis man lytter til Ditte Maria Brasso Sørensen, kommer man altid videre.

God fornøjelse,

Rune Lykkeberg

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien.

Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien.

Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs:

»I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tro på, at hele verden er et marked.«

Det kan måske for en markedskritisk optik lyde som en positiv erkendelse, men for Danmark er det ifølge Corydon en entydigt negativ udvikling.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til det. Og svaret på det er, at man bliver i hvert fald mere klar til det, når man har hørt Børsens chefredaktør fortælle, hvordan det forandrer vores verden.

Jeg vil således anbefale, at man indleder beredskabet på den nye verdensøkonomi med at lytte til Corydons udlægninger.

God fornøjelse

Rune Lykkeberg

Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie.

Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på:

»Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun.

Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme.

Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen.

Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet. 

Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger.

Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede.

Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, som baserer sig på, at vi ikke længere lever i en verden domineret af Vesten.

Det er hele verden rundt og tilbage igen til vores gode gamle uenigheder.

Som Bo siger: »Det er en menneskelig tilbøjelighed, at hvis man kan vælge mellem at gøre noget, som skader os selv eller ikke gøre noget – så vælger man at gøre noget. Fordi vi ikke kan holde ud ikke at gøre noget.«

Jeg vil anbefale: Lad være med at gøre noget! Lyt til vores samtale. 

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning.

I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør.

Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine.

Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, der kan godtgøre at Donald Trump havde direkte medansvar for stormen på Kongressen i december 2021. Hun var bomben. Men rammer bomben andre end os, der i forvejen mente at Trump er en skidt knægt?

Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst?

Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hvad demokratiske virksomheder betyder for en økonomi.

Rune Lykkeberg er også med. Og han har fundet det på sin plads i denne uge at trække en røvtur frem i lyset. Dem har han årligt kun to af – små øv-øer i et hav af opture – men de vestlige lederes beslutning om at fjerne afgifter eller ligefrem give tilskud til benzin på et tidspunkt, hvor IPCC advarer om, at de næste tre år bliver altafgørende for klimaet, fortjener den største røvtur.

Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller.

Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet.

Vi får også besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter til en snak om en ny undersøgelse, gennemført af tænketanken Cevea, der viser, at kun 31 procent af debatindlæggene i aviserne er skrevet af kvinder. Men blandt de otte undersøgte dagblade har Information den største andel af debatindlæg fra kvinder med 44 procent. Og det er ikke sket af sig selv. Gry Inger Reiter fortæller, hvordan hun har arbejdet målrettet på det tal.

Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen.

Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en optur over det dundrende nederlag til den nationalistiske højrefløj – fordi vi alt for længe har ladet de rødgrønne visioner for et mere solidarisk Europa drukne i angst for det gule Danmark.

Der bliver også plads til en snak med Lone Nikolajsen om den nye TV 2-serie Dag og nat, instrueret af Lone Scherfig og med Sofie Gråbøl i hovedrollen. Den foregår på en underprioriteret fødegang og er en sympatisk kommentar til en af velfærdsstarens helt store udfordringer.

Lone skriver: »Fordi Dag & nat foregår på en – mod alle odds – velfungerende fødeafdeling, kan serien belyse det paradoks, at det er svært at overbevise budgetlæggerne og de politiske beslutningstagere om, at man skal have flere penge, når alle er villige til at arbejde hårdere og mere, end de strengt taget er ansat til.«

Lyt med!

Der er også store følelser på spil hos filmredaktøren. Han er nemlig i Cannes, og han elsker det. Christian Monggaard er i radioen og giver et par anbefalinger til alle de gode film, der snart kommer i vores biografer.

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Og så spørger jeg ham, hvorfor han egentlig valgte at deltage i statsministerens omdiskuterede podcast.

Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet.

Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog ’Vejen hjem til Jorden’, der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.

Og så skal vi tale om litteraturkritik. Og køn. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nemlig, at mænd får mere spalteplads og bliver mere positivt anmeldt end kvinder. De har undersøgt 24.000 anmeldelser, og trenden er klar: Danske aviser anmelder flere bøger, som er skrevet af mandlige forfattere, end de anmelder bøger skrevet af kvinder, der er et overtal af mænd, der bedriver litteraturkritik i aviserne, og mænd anmelder generelt mænd mere positivt, end de anmelder kvinder. Journalist Rebekka Bundgaard er dykket ned i tallene.

Og så har Rune Lykkeberg en optur over en ny kapitalismekritisk studiekreds, som Information har grundlagt, og som han håber vil sprede sig ud over det ganske danske land og så videre ud i verden. Vil du være med til at fremtænke en bedre verden? Så tilmeld dig serien her.

Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i.

Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil.

Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er størst afstand mellem regnemodellernes økonomiske logik og folks forestillinger om deres alderdom.«

De to er i studiet.

Og så skal vi da vende ugens store kulturhistorie nemlig hærværket mod Asgar Jorns Den foruroligende ælling fra 1959. For da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en klichéagtig opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller Lise Benthin Præstgaard.

Som i The Wire foregår den i Baltimores politi, men denne gang har David Simon et dokumentarisk forlæg. We own this city handler om en virkelig korruptionsskandale i byens politikorps, som endte med, at samtlige ni medlemmer af den civilklædte eliteenhed Gun Trace Task Force i 2017 blev dømt. Lone Nikolajsen anmelder.

Og vi skal naturligvis også tale om den seneste uges optrapning af konflikten mellem Vesten og Rusland. For mens NATO-lande sætter turbo på våbenhjælpen til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at tale om en regulær stedfortræderkrig og truer med/advarer mod, at det kan ende i en atomar konfrontation. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin.

Og så får jeg besøg af chefredaktøren, der faktisk har en optur over, at Rusland lukker for gassen. For det må nødvendigvis få EU til at indse, at olien og gassen skal blive i jorden.

Lyt med!

»For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU’s fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris.

Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener om den neoliberale *BIIIIIIIIIIIIB*.

Og nu skal det ikke være Frankrig det hele. For mens Macron har skuffet på det grønne, og Le Pen vil nedlægge alle »de grimme« vindmøller(!), har det været en historisk uge i dansk klimapolitik med hele to store imponerende ambitiøse grønne udspil. De viser, hvad vi kan gøre, hvis krisen bare kradser, mener Jørgen Steen Nielsen. Men de viser også, at vi åbenbart ikke er klar til at spare på den energi, der er billigst, nemlig den vi ikke bruger.

Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Louise Drivsholm og Martine Amalie Krogh har talt med nogle af dem, der har slået sig på debatten, fordi de ikke køber ind på den vedtagne konsensus.

For der er store afgørende beslutninger, der skal træffes, og det skal helst gøres som følge af en debat, der ikke lukkes med moralske argumenter, men har plads til alle nuancerne. Fx spørgsmålet om, at sanktionere al russisk energi – også gas. Det bør Europa gøre, mener vores korrespondent i Tyskland Mathias Irminger Sonne - men vi skal bare være helt klar på, at det kan få alvorlige politiske konsekvenser i Europa, og måske virker det ikke engang efter hensigten i Rusland.

Sidst men ikke mindst skal vi tale om det danske embedsværk. For er der krise i centraladministrationen? Det spørger Information om i en ny serie.

For tilliden til embedsværket synes under pres i en tid, hvor kommissioner og en rigsretssag har blotlagt alvorlige fejl i centraladministrationen. Samtidig kritiseres regeringen for at politisere vores ellers politisk neutrale embedsværk.

Er fagligheden, sagligheden og lovligheden truet dér, hvor de vigtigste beslutninger bliver truffet? Laura Fris Wang er i studiet.

Og så skal vi tale om kultur i krig. For i Ukraine udspiller der sig lige nu en kulturel redningsaktion parallelt med krigen. Få er mere bevidste om vigtigheden af kulturarv som taktisk militært redskab end Vladimir Putin, og derfor holder man vejret i det vestlige Ukraine, mens man mobiliserer for at redde landets kulturarv. Kulturredaktionens William Sass har talt med nogle af dem, der lige nu gemmer malerier i kældre og pakker statuer ind i sandsække. 

Jeg får også besøg af Indlandsredaktionens Laura Friis Wang til en snak om Reformkommissionens anbefalinger i forhold til de lange videregående uddannelser. For kan man overhovedet bruge uddannelsespolitik som et redskab til at øge produktiviteten i samfundet? 

Sidst, men ikke mindst, har Rune Lykkeberg opsnuset noget, som de unge er begyndt at sige. Det rimer på Okay Boomer, men giver meget mere mening. 

Det er budskabet i dokumentarfilmen River, en cinematisk verdensomrejse ad verdens floder baseret på den store britiske naturforfatter Robert Macfarlanes fortælling om forholdet mellem floder og menneskeheden.

Den er én af flere dokumentarfilm om naturen og menneskets forhold, som er blevet vist på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Lone Nikolajsen er i studiet for at give tre anbefalinger. Fra fredag kan man nemlig købe turpas til hele 90 film i CPH:DOX onlinefestival – og du må love Lone, at én af dem bliver Fire of love om det muntre franske vulkanologpar Katia og Maurice Krafft – og have en lille sofafest med virkeligheden under kunstnerisk behandling.

Og det kan man næsten også have med den ukrainske præsidents taler til verdens lande. Et stykke effektivt teater, hvor Zelenskyj fortæller eventyr om Vesten til Vesten, som Vesten selv var holdt op med at tro på, siger chefredaktør Rune Lykkeberg efter Volodymyr Zelenskyjs virtuelle statsbesøg i Danmark i denne uge. Optur, men ikke uden problemer.

Lidt sværere har det været for den franske præsident, Emmanuel Macron, at bakse et show sammen, som folk gider at se. Lørdag skal han tale på et stadion med plads til 40.000 mennesker, men det sker på et bagtæppe af udfordringer fra både højre og venstre.

Den venstreorienterede modkandidat Jean-Luc Mélenchon rider lige nu – 11 dage før første valgrunde – på en bølge af gode meningsmålinger, og den hårde højrefløjskandidat Marine Le Pen har også pludselig vind i sejlene.

Tore Keller er igennem fra Paris om en valgkamp, der faktisk er blevet spændende.

Lyt med.

Ulrik Dahlin er også dykket ned i historien. I dette tilfælde er det vores egen her på avisen. For hvordan har Dagbladet Information egentlig forholdt sig til Danmarks medlemskab af NATO. Dahlin gik i arkiverne, og det bragte faktisk et par overraskelser med sig.

Blandt andet er dette det tætteste, avisen på lederplads nogensinde har været på at anbefale en udmelding af NATO: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.«

1970’erne skuffer lidt her, er vi enige om. 

Sidst, men ikke mindst, så er det natten mellem søndag og mandag dansk tid at årets oscarstatuetter uddeles. Filmredaktør Christian Monggaard er på besøg til en snak om en pris i krise – og så vover han igen pelsen og forudser et par af vinderne.

Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en film om en mand, der kender Putins skrupelløshed alt for godt: den russiske systemkritiker og oppositionspolitiker Alexej Navalnyj. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i næste uge, og en af de film, de viser, er den nye dokumentarfilm af Daniel Rohers ’Navalny’. Manden, der troede, at man kunne blive så kendt, at man var i en slags sikkerhed. Det viste sig at være helt forkert, erkender han med et skævt smil.

I kan også høre journalist Louise Drivsholm kommentere på regeringens længe ventede sundhedsreform. Den når vældig vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: den stigende sociale ulighed i sundhed.

Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.

Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn.

Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen ’Hvidstengruppen II’ og niende sæson af ’Badehotellet’.

Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen.

Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.

Sagt af en voksen mand i ramme alvor til en anden ditto, der hverken lo eller opponerede.

Velkommen til Radio Information på en uge, hvor der er mere brug for nuancer end nogen som helst anden uge, jeg kan komme i tanke om. 

Blandt andet argumenterer Rune Lykkeberg for, at krigen kan åbenbare en ny alliance mellem Vesten og det globale syd. Og måske er det netop de afrikanske lande, der kan få Kina med på vognen.

Mathias Sindberg har set på oligarkernes magt og mulighed for at ramme Putin gennem målrettede sanktioner mod dem. Det er er der delte holdninger til, men én ting synes der at være konsensus om: De russiske rigmænds uhindrede adgang til London er ovre. Og måske kan det brede sig.

Sidst men ikke mindst taler jeg med vores korrespondent i Berlin, Mathias Sonne. Han skrev en leder i onsdagens avis, hvor han stillede nogle af de svære spørgsmål. Blandt andet det her:

Hvad er klogt, rigtigt og muligt at gøre for at mindske de ukrainske lidelser uden at trække Europa med ind i en storkrig med endnu større lidelser? Han kommer i studiet og uddyber.

For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret.

Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder.

Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre.

Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gryden til en interessant sæson.

Lone Nikolajsen har været i biffen og set den nye danske film ’Du som er i himlen’ og hun er begejstret. Tea Lindeburg debuterer som spillefilmsinstruktør med ’Du som er i himlen’, som er en gennemført filmatisering af romanen ’En dødsnat’ fra 1912. Ikke mindst er 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fremragende i hovedrollen som gårdmandsdatteren, hvis mors niende fødsel viser sig at være livsfarlig. 

Begejstret er Rune Lykkeberg også. Denne gang over, at Danmarks omdømme i verden igen er af den frække frihedssøgende slags efter at regringen ophævede coronarestriktionerne. De ser hovedrystende på os i de liberale amerikanske medier og det er sgu da optur. 

Rune kommer i studiet og har en optur over, at vi har delt tid med Hans-Jørgen Schanz. Læs også Mikkel Thorups fremragende nekrolog her. 

De fleste kan huske, hvor de var, da World Trade Center blev angrebet, eller da Berlinmuren faldt. Men hvem kan huske, dengang iskappen Larsen B knækkede, eller da koncentrationen af CO2 oversteg 400 andele per million? Vi mangler en fælles erindring om de store begivenheder i klimaforandringernes historie – og det har gjort det svært at handle i fællesskab, siger forskere.

I denne uge er det 20 år siden, at Larsen B kollapsede. Otto Lerche kommer i studiet og fortæller. 

Lone Nikolajsen har set Spencer – den nye film af instruktør Pablo Larraín om prinsesse Diana og tre juledage fra helvede i 1991. Og nu må du ikke affeje den på grund af temaet. Som Lone skriver: »Man behøver ikke interessere sig for interne interessekonflikter i det britiske kongehus for at sætte pris på den nærmest uhyggeligt kølige og kontrollerede skønhed i Spencer.«

Sidst, men ikke mindst: Torsdag kom regeringens medieudspil og i den forbindelse prøver vi noget nyt her på det bette hjørne af mediedanmark, vi kalder Radio Information – nemlig at min gode kollega Rasmus Bo Sørensen hev det mediekloge mediemenneske Lasse Jensen i studiet for at udlægge teksten. 

Og så lidt mere nyt fra vores helt egen verden: Fra næste uge ser dette nyhedsbrev anderledes ud. For fremtiden vil du nemlig her få overblik over alt den lyd, vi laver på Information. Hvad der kommer i vores magasinprogrammer såsom Langsomme Samtaler, hvilke oplæste artikler der er særlig lækre og skam også en anbefaling eller to til gode podcast fra hele verden.

Christian Monggaard er også i studiet og har et bud på, hvad vi skal gå i biografen og se – lige om lidt helt uden bind og pas – nemlig The Lost Leonardo: En forrygende dokumentarfilm, der fortæller om, hvordan verdens dyreste maleri Salvator Mundi blev verdens dyreste maleri. Og om en kunstverden, der er drevet af alt muligt andet end kærlighed til kunsten.

Og mens vi sidder der i mørket, omgivet af fremmede mennesker, kan vi glædes over, at det var os selv, der bestemte, at nu er det nok med restriktionerne. Chefredaktør Rune Lykkeberg mener i hvert fald, at danskerne hele vejen i pandemien stort set har gjort det, vi selv fandt fornuftigt og nødvendigt.

Vi har optur over, at vi nu har besluttet os for, at pandemien er slut, og livet kan begynde.

Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om.

Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status.

Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det? Johanne Breum Jacobsen fortæller.

Bodil Skovgåed Nielsen har mødt den unge franske forfatter i Paris i anledning af at hans nyeste roman er udkommet på dansk med titlen ’en kvindes forvandling’. Efter at have skrevet om sin barndom, sin voldtægt og sin far, er turen nu kommet til Louis’ mor.  Bodil Skovgåed Nielsen introducerer hans forfatterskab. 

Kristian Villesen er også et smut forbi for at tale om, hvordan forskerne spår, at cononavirus vil udvikle sig post-omikron. Det kan gå meget forkellige veje. Tror du mon på den historiebaserede, den evolutionære eller den, der mener at vi med de sidste to års amokmutationer i baghovedet, skal forberede os på hvad som helst? 

Rune Lykkeberg er igennem på Skype til en optur over, at det ikke lykkedes for Prins Edward at sno sig udenom det juridiske efterspil efter Jeffery Epstein. De tider, hvor dem med penge på lommen eller kroner på hovedet, kunne slippe afsted med hvad som helst er ovre ... håber vi.

Jeg ønsker dig og dine en dejlig weekend!

Anna

Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog.

Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os.

Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til efteråret. Rune Lykkeberg har læst den franske udgave, og den er OPTUR.

Som faste lyttere nok vil vide, så interviewer Rune Lykkeberg hver onsdag nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner i podcasten ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’. Hidtil har man kunnet lytte til podcasten i Radio Informations feed. Men fra og med denne uge vil podcasten udelukkende være at finde i sin egen podcastkanal. 

Hvis du vil være sikker på at få næste afsnit, kan abonnere på ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’ i Apple Podcasts, Android, Spotify eller hvor du nu ellers lytter til dine podcast. 

Du kan bare klikke her.

Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021.

Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.

Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt?

Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens helt store begivenhed her i vores egen lille jordiske offentlighed. 25 ud af rigsrettens 26 dommere kendte Inger Støjberg skyldigi sagen om den ulovlige instruks, og hun skal nu sone 60 dages ubetinget fængsel. Ovenikøbet har et flertal på Christiansborg besluttet at hun ikke længere er værdig til at sidde i Folketinget, og dermed synes derouten total for den tidligere udlændinge- og integrationsminister. Anton Geist og Ulrik Dahlin, der begge har dækket sagen intenst, udlægger dommen og giver et forsigtigt bud på, hvor den stiller Inger Støjbergs fremtidige politiske ambitioner.

Og endelig er der hul igennem til chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har i denne uge optur over den danske vaccinations- og testindsats, som samtidig er blevet et utilsigtet integrationsprojekt for danskere med minoritetsbaggrund.

Fra det helt store til det helt små: Radio Information er med hele vejen, lige indtil solen brænder ud.

Haanings stunt blev årets helt store skandale på den danske kunstscene. Men hvilke andre begivenheder tegnede kunståret 2021? Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har sammensat sin personlige top-ti-listeog gæster programmet for at fortælle om de vigtigste. De tæller blandt andet en rasende debat om vores koloniale fortid og … noget så sjældent som en glædelig nyhed. Hvad den går ud på, må du lytte med for at høre.

Og så kigger vores utrættelige klimamedarbejder Martin Bahn forbi studiet. Han har i ugens løb set nærmere på Dansk Naturfredningsforening, der tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på i den grønne omstilling. På sin egen hjemmeside hævder foreningen, at den går »foran i klimakampen« og satser »helhjertet på grøn energi«. Men landet over modarbejder foreningens lokale afdelinger i flere tilfælde opførelsen af vindmøller og solceller. Så hvad kæmper Dansk Naturfredningsforening egentlig for: Den grønne energi – eller det kønne landskab? Og er det overhovedet et dilemma, der er til at løse? 

Og endelig har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over, at Angela Merkels tid som kansler nu endegyldigt er forbi. Han er ikke imponeret over den afgående kanslers 16 år på posten – men til gengæld er hendes ukarismatiske og kedelige efterfølger, socialdemokraten Olaf Scholz – også kendt som Scholzomaten – måske lige præcis det, Europa og Verden har brug for nu.

Dokumentaren er produceret af Impact, men Information har deltaget i et samarbejde med produktionsselskabet. Ansvarlige for det var indlandsredaktør Anton Geist og journalist Laura Friis Wang. De er i studiet og fortæller om de journalistiske og etiske overvejelser, man må gøre sig, når man dækker MeeToo-sager. Læs en anmeldelse fra et svensk perspektiv her.

Og så er det den tid på året, hvor jeg skal se årets julekalender med min søn og spørge Anita Brask Rasmussen om, hvorfor den er hhv. god eller mindre god (vi har ikke prøvet direkte rædsom endnu). I år skal vi tale om TV 2s Kometernes jul, som er; »et sympatisk dannelsesprojekt, der har lidt startproblemer i forhold til også at være en god julekalender.«

Og så skal vi tale om den nye tyske regering og om, hvad den kommer til at betyde for Europa. Det ved Mathias Irminger Sonne noget om, men coronasituationen og spørgsmålet om vacciner fylder så meget i Tyskland lige nu, at det er svært overhovedet at tale om politik, der rækker meget mere end en måned frem. Vi prøver alligevel.

Ooooog når jeg nu har fået ham lokket i studiet, kan vi jo lige så godt også vende endnu en træls uge for den danske socialdemokratiske leder og – trods alt – stadig solidt siddende statsminister i Danmark. Vi skal tale om ugen der gik i sms/mink-sagen.

Christian Monggaard er også igennem på telefon. Han er pjattet med den nye, mere end syv timer lange dokumentar om The Beatles af Peter Jackson– ja, ham med hobitterne. Den er ikke et minut for lang, mener han. For det er den ekstra tid, der gør, at man får et nuanceret billede af bruddet mellem de fire fra Liverpool.

Blandt andet skulle det stå ret klart, at det ikke må have været helt nemt at være George Harrison, når Paul og John hele tiden kiggede hinanden dybt i øjnene, mens han såmænd bare sad og skrev Something, en af verdens smukkeste kærlighedsange  Se den – eller hør i det mindste Monggaards referat.

Sidst, men ikke mindst, skal vi høre Rune Lykkebergs optur over, at en kinesisk #MeToo-sag endelig har fået en sportsorganisation til at sige fra. Hør historien om Peng Shuai – tennisstjernen, der sagde fra og forsvandt.

Det bliver næppe A-kraft, som de nye byråd vil ty til, når landets kommuner skal tackle klimakrisen, men en stor del af byrådsmedlemmerne, blev stemt ind på et grønt mandat. I hvert fald viser en meningsmåling, at klimaet var afgørende for en god del af vælgernes krydser ved det netop overståede kommunalvalg. Det har Rune Lykkeberg optur over.

Og så skal vi tale om en længe ventet film – i hvert fald for vores filmredaktør og übernørd, Christian Monggaard. Ghostbusters: Afterlife har netop haft premiere, og den trak saltvand hos den gamle nostalgier. Men han lover, at det også er stor filmkunst for alle os andre. Hør det rørende indslag før din (afdøde) nabo!

Og vi bliver ved valgkampen i KBH – ja, undskyld, men det er altså så spændende og principelle temaer, der denne gang er på bordet i hovedstaden, at resten af landet må sidde over en omgang. For en række af de mest splittende temaer har en fælles hovedperson: By & Havn. Er selskabet en ulykke eller en genial – ja, nærmst socialistisk opfindelse? Rød og rød strides. Sebastian Gjerding finder hoved og hale. 

Og så har vores litteraturredaktør kastet sig ud i noget vildt. Han har nemlig besluttet, at opdatere det greb som Georg Brandes foretog da han 3. november 1871 afholdt forelæsningen ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’. Her 150 år efter vil Peter Nielsen, i en række essays at genopføre det i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur. Hør hvorfor. 

Sidst, men ikke mindst er Tore Keller igennem på en forbindelse fra i Glasgow. Cop26 er slut, men hvad vil klimakonferencen og hvad vil den blive husket for? Ja, næppe så meget selve aftale teksten, men nærmere alle de tiltag, løfter og alliancer der blev skabt rundt omkring. 

Lyt med!