Dette er den første samtale i en serie af fem interviews med danske Europaparlamentarikere, der bringes på onsdage og lørdage i anden halvdel af juni 2021.

De fem interviews i denne serie er støttet af Europa-Nævnet.

Dette er den anden samtale i en serie af fem interviews med danske Europaparlamentarikere, der bringes på onsdage og lørdage i anden halvdel af juni 2021.

De fem interviews i denne serie er støttet af Europa-Nævnet.

Dette er den tredje samtale i en serie af fem interviews med danske Europaparlamentarikere, der bringes på onsdage og lørdage i anden halvdel af juni 2021.

De fem interviews i denne serie er støttet af Europa-Nævnet.

Dette er den fjerde samtale i en serie af fem interviews med danske Europaparlamentarikere, der bringes på onsdage og lørdage i anden halvdel af juni 2021.

De fem interviews i denne serie er støttet af Europa-Nævnet.

Dette er den femte og sidste samtale i en serie af fem interviews med danske Europaparlamentarikere, der bringes på onsdage og lørdage i anden halvdel af juni 2021.

De fem interviews i denne serie er støttet af Europa-Nævnet.

I dette afsnit er dagens gæst, professor Katherine Richardson, der er en af verdens førende klimaforskere. Hun sidder også i Klimarådet og har tidligere været formand for den danske Klimakommission.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

I dette afsnit er dagens gæst, Connie Hedegaard, der er fhv. EU-klimakommissær og fhv. energi- og klimaminister. I dag er hun bl.a. bestyrelsesformand for KR Foundation og med til at rådgive de tyske folkevognsfabrikker om, hvordan de hurtigt kan omstille til elbiler.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

I dette afsnit er dagens gæst, Dan Jørgensen, der er klima-, energi- og forsyningsminister i den socialdemokratiske regering. 

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

Dagens gæst er Hans Van Steen, der er rådgiver i Europa-Kommissionens generaldirektorat for energi. I denne udsendelse zoomer vi ind på EU´s mange Fit-for-55 forslag, som nogle mener er en lige så vidtrækkende pakke, som det indre marked var i sin tid.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

I dette afsnit er dagens gæst, Steen Gade, der formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han var i mange år medlem af Folketinget for SF, og han er også fhv. direktør for Miljøstyrelsen. Han har i flere årtier været engageret i både klima- og Europadebatten.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

I dette afsnit er dagens gæst, Elise Sydendal, der er aktiv i den grønne studenterbevægelse. Hun er en af de grønne aktivister, der er draget til FN´s COP26 topmøde i Glasgow for at lægge pres på politikerne om at sætte ekstra fart i klimaomstillingen.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

Dagens gæst er Kristian Ruby, der er generalsekretær i Eurelectric, brancheorganisationen for den europæiske el- og energisektor. Det er en samtale om COP26 topmødet i Glasgow, hvad elsektoren kan gøre for at accelerere omstillingen til en carbonneutral fremtid og hvordan det spiller sammen med EU´s klimalov og Fit for 55-planen.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

De nationale handleplaner er helt utilstrækkelige, og de store olie- og kulnationer har gjort alt for at blokere og forhale omstillingen. Der skete nogle få fremskridt på Glasgow topmødet, men politikernes manglende lederskab sætter os under et endnu større forandringspres i fremtiden.

Det mener Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, Håbets politik. I denne podcast kommer han med en aktuel vurdering af COP26 topmødet og fortæller, hvad vi i Europa kan sætte turbo på klimapolitikken. Det er det sidste afsnit i en serie med otte afsnit om EU´s grønne omstilling.

Denne serie om EU´s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

Denne udgave af "Europasamtaler" er del af en podcastserie på otte afsnit om den aktuelle konference om Europas fremtid, hvor borgere fra hele EU er inviteret til at komme med forslag til reformer af EU. #TheFutureIsYours 

Serien er støttet af Europa-Nævnet

Hun vil kæmpe med alt, hvad hun har for at forsvare menneskerettighederne imod dem, der forsøger at få dem afskaffet.  Hun vil samtidig have et opgør med den lunkne danske Europapolitik, hvor man kun vil have det gode uden at yde noget for det.  

Podcastserien om Fremtidens Europa er støttet af Europa-Nævnet.

Det er emnet for Bjarke Møllers Europasamtale med generalsekretæren for Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Interviewet blev optaget om eftermiddagen den tirsdag den 22. februar, netop som Rådet skulle til at vedtage nye økonomiske sanktioner imod Rusland. Allerede på det tidspunkt var beslutningstagerne i Rådets sekretariat ved at forberede sig på, hvordan EU skulle reagere i det øjeblik, at Putin kommanderede sine tropper over grænsen til Ukraine. Det skete på tragisk vis torsdag den 24. februar om morgenen. Denne podcast giver en dybere indsigt i, hvordan EU gradvist - og krise for krise - er ved at blive en geopolitisk magt.

Podcasten er led i en serie om Europas fremtid 2030, som er støttet af Europa-Nævnet.

I denne Europasamtale med Bjarke Møller fortæller Marlene Wind, hvorfor vor tids store kamp for de europæiske demokratier og EU er at forsvare sig overfor de autokratiske magter. Hun slår til lyd for en række reformer af unionen, så der bl.a. indføres kvalificeret flertal i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at EU får opbygget en forsvarskapacitet, så det kan forsvare sig imod trusler udefra. "Der er nu et Rusland, der truer Ukraine, og det er så frygtindgydende, at vi forhåbentlig erkender, at der er noget at kæmpe for i fællesskab. Vi står for nogle fælles værdier i Europa, som vi er nødt til at beskytte. Hvis ikke vi gør det, så kan det ende med, at vi bliver løbet over ende, og at nogle lande i alt fald vil bevæge sig ud i dubiøse alliancer med de her autokrater." 

Hun anbefaler derfor også, at EU slår hårdt ned på illiberale og autokratiske tendenser internt i unionen og fortæller bl.a., hvordan EU kan forsvare retsstaten imod Viktor Orbáns illiberale regering.

Europasamtalen er er led i en podcastserie om fremtidens Europa frem mod 2030. 

Serien er støttet af Europa-Nævnet.

”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, og der skal være et fælles hovedkvarter. Det skal være en mere stabil struktur,” fastslår han. ”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”

I samtalen fortæller Poul Skytte Christoffersen om et livslangt arbejde, hvor han har været med til at præge EU-samarbejdet som diplomat i såvel den danske udenrigstjeneste som i Europa-Kommissionen. Han efterlyser en stærkere dansk prioritering af EU. ”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU-samarbejdet. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”

Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid, og serien er støttet af Europa-Nævnet.

Det fortæller socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets EU-reformgruppe i en samtale om, hvordan Folketinget kan få en stærkere stemme i Europapolitikken.

”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU´s Green Deal, der fylder rigtig meget i forhold til dansk miljøpolitik og er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.

Men ofte kommer Folketinget for sent ind i beslutningsprocessen. I 8 pct. af EU-sagerne beder regeringen faktisk om et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg samme dag, som EU-landenes ambassadører skal forhandle i Bruxelles. Og i hele 30 pct. af tilfældene gør de det mindre end en uge inden de afgørende EU-forhandlinger. Den praksis bør ændres, mener Claus Larsen-Jensen.  Han har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, da han var medlem af Folketinget, og han har også i en periode siddet i Europaparlamentet. 

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets fagudvalg bør gå meget tidligere ind i og give forhandlingsmandater til regeringen i god tid - dvs. gerne flere måneder før, at EU-landenes ambassadører og ministre sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles.

Samtalen med Claus Larsen-Jensen er led i en podcastserie om Europas fremtid 2030.

Serien er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, "Håbets politik".

Podcastserien er støttet af Europa-Nævnet.

I denne Europa-samtale med Bjarke Møller fortæller Pelle Dragsted, hvorfor han ønsker, at Enhedslisten forlader rollen som et EU-modstanderparti og engagerer sig mere i den politiske kamp for at forandre fællesskabet.  ”Vi bevæger os i retning af en position, der kan kaldes EU-kritik i stedet for decideret EU-modstand,” forklarer Pelle Dragsted, der betragtes som en af Enhedslistens chefideologer. Sammen med bl.a. Pernille Skipper og partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har han fremsat en række forslag til partiets landsmøde i maj, der skal forny Enhedslistens EU-politik.

Ifølge ham EU er stadig det mest vidtgående nyliberale markedsprojekt i verdenshistorien, og han slår derfor til lyd for, at unionstraktaten bør forandres. Dragsted vil gerne have, at traktaten giver staterne mulighed for at føre en mere klassisk kontracyklisk keynesiansk økonomisk politik. Han anerkender dog samtidig, at EU på en række områder er begyndt at forandre sig, og han er bl.a. glad for, at man under coronapandemien optog et stort fælles lån på 750 mia. euro for at investere sig ud af krisen.

Han slår samtidig til lyd for, at Danmark skal arbejde for at gøre unionen mere suveræn.

”Det skal være en udvikling, hvor Europa bliver energisuveræn og suveræn på en række afgørende områder, som bl.a. mikrochips, hvor vi har været presset. Det kræver et opgør med den nyliberalisme, som har kendetegnet den økonomiske politik, og det kan vi godt,” siger han.

Serien om Europas fremtid 2030 er støttet af Europa-Nævnet.

"Et af lyspunkterne i denne her tragiske situation med krigen i Ukraine er, at europæerne ikke længere vil være med til at finansiere Putins krigsmaskine. EU skal nu gøre sig helt fri af den russiske energi," siger Lidegaard. Han mener, at vi skal være langt mere ambitiøse i den grønne omstilling for at frigøre sig fra import af alle fossile brændsler. Han forudser, at Danmark skal igang med måske at firedoble sin kapacitet med energiøer i Nordsøen fra de planlagte 10 GW til måske 30 eller 40 GW. "Jeg er overbevist om, at det kommer til at ske. Europæerne vil ikke længere finansiere Putins eventyr," fastslår han. "Der er en masse snubletråde for den vedvarende energi, der skal klippes over."

Samtalen er det sidste kapitel i en serie på otte Europasamtaler om "Europas fremtid 2030", der er støttet af Europa-Nævnet.

Så lyt til denne serie af Europasamtaler med forskere og EU-eksperter om forsvarsforbeholdet, vores sikkerhed og EU´s forsvarspolitik. Hver weekend kan du finde en ny Europasamtale om forsvarsforbeholdet på din foretrukne podcastplatform og blive klogere på, hvad vi stemmer om.

Journalist og forfatter Bjarke Møller taler i denne Europasamtale med Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

I 2019 var hun en af hovedforfatterne bag en større udredning om forsvarsforbeholdet. Hun fortæller i denne samtale om, hvorfor Europas sikkerhedsorden er radikalt forandret efter Putins invasionskrig i Ukraine, og hvordan det påvirker Danmarks sikkerhed. Krigen har sat endnu mere fart på EU´s forsvarssamarbejde, men hvor er det på vej hen? Og hvad vil det betyde for Danmark, hvis vi vælger at afskaffe forbeholdet?  

Serien har fået støtte Europa-Nævnet

Han vurderer, at det for USA kan være interessant, hvis Danmark er med i både NATO og EU´s forsvarssamarbejde. "Hvis man skal være lidt kynisk, så vil det ikke være så dårligt set fra den amerikanske side, at en meget tæt og loyal transatlantisk allieret som Danmark også er med til at træffe beslutningerne i EU, for så er der i alt fald nogen, der kan sige stop for de allermest vanvittige franske planer," siger han i en samtale med Bjarke Møller.

Det er led i en serie på seks interviews om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed, der er støttet af Europa-Nævnet. 

I denne Europasamtale med Bjarke Møller fortæller Holger K. Nielsen, hvorfor han i dag støtter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. ”EU er blevet noget helt andet, end vi forestillede os i 1992. Dengang frygtede vi, at man ville få en europæisk hær, der skulle blive halehæng til fransk kolonialisme i Afrika. Men der er ikke belæg for at sige, at det er en overstatslig EU-hær. Det er ikke sådan, at Ursula von der Leyen og Kommissionen kommer til at styre det. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene har vetoret. I virkeligheden svarer EU´s forsvarssamarbejde meget til den model, vi kender fra NATO.”

Holger K. Nielsen afviser, at der vil opstå en konkurrence mellem NATO og EU.

”Hele den der snak, om at NATO bliver sat ud på et sidespor, holder ikke. EU skal supplere NATO. EU har mere den blødere ende, mens NATO står for det hårde militære forsvar. EU kan tænke det militære og det civile sammen - det er f.eks. cyberkrig, hvor EU er kommet langt, det er træningsmissioner, og det er forebyggelse af konflikter. Det er en vigtig del af sikkerhedspolitikken, og her er EU bedre end NATO,” siger han. ”EU kan spille en progressiv rolle, fordi EU har en meget mere defineret holdning til retssikkerhed, menneskerettigheder og demokrati. Og den blødere sikkerhedspolitik skal vi da gå ind og støtte fra dansk side.”

Europasamtalen er led i en serie på 6 interviews om forsvarsforbeholdet, som er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og bl.a. forfatter til bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.”

Serien er støttet af Europa-Nævnet.

Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab.

I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde."

Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet.

Serien er støttet af Europa-Nævnet. 

Hun fortæller, at selv hvis folk stemmer ja, så vil folkeafstemningen den 1. juni ikke automatisk føre til, at vi "kan blive tvunget ind i en overstatslig EU-hær."

Faktisk får Danmark endda to sikkerhedsseler. Selv hvis et overstatsligt forsvarssamarbejde nogensinde skulle komme på tale- og det vurderer hun er meget usandsynligt - vil det kræve en ny folkeafstemning og aktivere grundlovens §20. "I dansk kontekst vil det kræve enten et 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning," siger hun. "I EU-kontekst er der store vetoretter. I EU skal et sådant forslag have opbakning fra 27 medlemslande, og Danmark kan både sige, at vi ikke vil være med til det, og vi får en form for vetoret mod, at de andre kan gøre det."

Samtalen er led i en serie om det danske forsvarsforbehold, der er støttet af Europa-Nævnet.

Det er det sidste afsnit i en serie på seks Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.